Børnebytteri

I morgen bytter vi børn. Min søster og jeg. Den største for den mindste - fra den samlede børneflok. Den enes yngste for den andens yngste.

Den trettenårige for den fireårige. Den tøjleløse og ligefremme for den firkantede og kassestyrede.

Kort sagt. Emilie tager med den søsterlige familie til fodbold og på Bakken, mens Zacharias og jeg hygger igennem herhjemme, langt fra kaos, larm og det svære ved at styre gennem ventetider og lange køer, når de største børn har brug for at være i centrum.

De kommer tidligt. Der er lagt op til en lang dag. En dag der starter med fodboldturnering, og fortsætter med skæg og ballade blandt Bakkens forlystelser.

Jeg er ikke den bedste til firkantede kasser og systemer. Men med autistens sans for regelrettethed, finder jeg nok ud af det, og jeg er sikker på, vi kommer godt igennem dagen.

Nu håber jeg bare at den lille computer aka Ipad'en er med. Hvis ikke, må vi nok opgive den hjemlige, for jeg tvivler på en hel dag uden spilforbindelse. Specielt når man er en lille dreng, med en stor passion for interaktivitet.

Eneste sten i skoen er kærlighedsforholdet fætter-kusine imellem. For nok glæder Emilie sig til morgendagen, men hvor ville hun også gerne tilbringe dagen sammen med sin yngste fætter.

Jeg glæder mig bare.