søndag den 3. juni 2012

I sindigt tempo


Somme tider er det forberedelserne, eller bare tanken om forberedelserne, der trækker tænder ud.


En flok klippede sekskanter


Med træthed efter gårsdagen og en søndag, der bydes velkommen til langsommelighed, passede det pludselig at sidde stille med en skabelon og kuglepen. Tegne sekskant efter sekskant, for siden at klippe dem ud.

Det betyder ikke, at det håndsyede tæppe er meget nærmere en afslutning. Kun et lille skridt er taget. Men jeg kunne godt have lyst til en times tid med strygejern og papskabeloner, mens side efter side foldes nænsomt om.


Åh, frydefulde søndag, uden det store indhold.

2 kommentarer:

  1. En søndag i langsomt tempo er frydefuld - jeg er spændt på at se dine sekskanter færdige.

    SvarSlet
  2. Det er jeg også Madame :)

    SvarSlet