torsdag den 21. juni 2012

Rotter... på loftet


Allerede ret tidligt i hele piratskibsforløbet mente jeg, at der selvfølgelig skulle være rotter. Skibsrotter.


Strikkede rotter


I lang tid troede jeg, at de skulle være hæklede. Men da jeg på et tidspunkt satte mig ned og ledte efter en opskrift, var den første jeg fandt strikket. Med tanke på, at jeg strikker hurtigere end jeg hækler, var valget ret nemt.

Først i søndags fandt jeg tid til projektet. De første to rotter så dagens lys i løbet af søndag aften, og da de ikke havde formeret sig i løbet af mandagen (jeg havde ellers håbet), fik tre mere liv mandag aften.

De blev placeret rundt omkring på skibet/markedspladsen sammen med tønderne fyldt med rom, krudt og saltede sild (forhåndsindkøbte fastelavnstønder, stillet på hovedet, så ingen kunne se hullet), og mere end et barn var i løbet af aftenen henne og se nærmere på.


Strikkede rotter


Jeg havde håbet det modsatte, men nok mest regnet med, at de ikke alle ville være at finde, når vi stoppede. De var der alle. Og de er også alle kommet med hjem. Så nu har jeg fem fede rotter - eller mussegrise, som Anders synes de bør hedde.

De er ret hyggelige.








Design: Strikkede rotter fundet hos The knitting Friend.

Garn: Bumbo Strømpegarn, som lå i min kasse med strømpegarn. Det var det eneste ensfarvede i rottefarver jeg lå inde med. Det virkede fint, og jeg valgte at strikke med dobbelt tråd, ellers var jeg aldrig kommet nogen vegne. Eller jeg havde ikke tid til tyndere pinde og tråd.

Der gik 110 gram inklusive fyld til de fem færdige rotter.


Pinde: Pinde nummer 4. Sådan en rotte er ikke særlig stor, så selvom der strikkes frem og tilbage, havde jeg rigeligt pind i strømpepindestørrelsen.


Størrelse: Mønstret er onesize. Som Lucia selv påpeger, giver tyndere garn og mindre pinde mindre rotter og omvendt med tykkere garn og større pinde.


Strikkede rotter


Bemærkninger: Jeg fulgte opskriften til kroppen som den står.

På ørene valgte jeg at tage den første maske vrang løs af, for at få en pæn kant. Jeg strikkede to pinde, før en enkelt udtagning i hver side en maske inde. Derefter strikkede jeg tre masker sammen i midten med en pind imellem to gange og sluttede af med at strikke de sidste tre masker sammen på den efterfølgende pind.

Jeg lavede ikke ben. Jeg synes de virker fint uden.

Øjnene er et enkelt kryds med noget hækleagtigt bomuldsgarn, jeg havde liggende.

Jeg valgte med vilje, at placere øre og øjne så langt tilbage på kroppen, at den færdige rotte nærmest bare er et hovede med hale. Jeg synes det gør dem meget mere venlige og hyggelige og krammebare, end hvis det hele havde siddet længere fremme.


Har du lyst til at se flere billeder af rotterne, kan de ses lige her på Ravelry.

11 kommentarer:

  1. De er superfine og ret rotte-agtige! Nu kan de så glæde sig til næste piratmarked....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hvis ikke de ender helt andre steder undervejs :)

      Slet
  2. Åhr, hvor er de fine. Det ville være en god afveksling fra Kaninbjerget, jeg ellers er i gang med:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, Sifka, kaniner kunne også være hyggelige at strikke :)

      Slet
  3. Svar
    1. Lydert, jeg kan ikke lade være med at kramme dem, hver gang jeg går forbi bordet, de lige nu ligger på :)

      Slet
  4. de er rigtig fine og jeg synes det er ekstra fint at de har forskellige farver

    SvarSlet
  5. Evi, det synes jeg også :)

    SvarSlet
  6. That is really interesting, You're a very skilled blogger. I've joined your rss feed and look
    forward to seeking extra of your wonderful post. Additionally, I have shared your
    site in my social networks

    Here is my blog ... Cheap NFL Jerseys

    SvarSlet
  7. Paragraph writing is also a fun, if you know then you can write
    otherwise it is complicated to write.

    Also visit my webpage - Chaussure Air Jordan

    SvarSlet
  8. I visited multiple blogs except the audio quality for audio songs current at this web site is actually wonderful.


    Also visit my webpage - Air Max One

    SvarSlet