Kan et kranie være naivt? Tja, når jeg kigger på dem, jeg har malet i dag, er jeg tilbøjelig til at sige ja.
Langt de fleste har noget spøgelsesagtigt over sig, nogle ligner pærer, enklete champignons og nogle ganske få ser en lille smule drabelige ud.
Men de var sjove at lave, resultatet virker helt efter hensigten og i morgen skal det op at hænge.
På tirsdag er det dagen for dagen. SFO'ens store familiearrangement med boder og aktiviteter og alt mulig andet. Arrangementet, der er så stort, at vi kun holder det hvert andet år. Sidste gang var vi cowboydere og indianere, forrige lavede vi middelaldermarked. I år er temaet - skulle nogen ikke have gættet det - Pirater.
Vi er ved at være der. Jeg har en følelse af at have styr på det meste. Det eneste jeg endnu er lidt presset over er chefens udstyr, som jeg frejdigt nok sagde ja til at sørge for.
Vejret taler vi ikke om. Selvfølgelig bliver det godt. Jeg vil slet ikke høre andet. Og vi har lavet en Plan B - Så kan der vel kun blive sol...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar