Første gang jeg så Holmegaards nye glasserie, Nordlys, var i et butiksvindue midt i Rødovre Centrum. Jeg ved ikke hvad det var der ramte så hårdt, men inden jeg så mig om, var jeg på vej ind i butikken, for at se nærmere.
Nordlys er lavet af genbrugsglas. Drikkeglassene er tunge, tykke og ligger helt rigtigt i hånden. De bør ikke vaskes op i maskinen, men til gengæld er de flotte, på den helt specielle håndblæste unikke måde, der gør hvert eneste glas specielt.
Jeg hastede hjem og skrev glassene på min ønskeliste. Den der liste, jeg ikke rigtig troede nogen kiggede på. Men jeg tog fejl.
For efter vel overståede fødselsdage er Anders og jeg nu de glade indehavere af ikke mindre end to at de smukke glas. Smukke, recykled og fyldt med de smukkeste linier i blå og grøn.
Og tænk - det viste sig, at de også er rigtig gode med indhold.
Og de står stadig på ønskelisten... Ifald nogen skulle finde på at udvidde vores samling. Sådan engang i fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar