Piratfest

Efter flere måneders forberedelser. Efter timer med opsætning. Efter tre en halv time med glade forældre og børn.

Lang tid til et kort øjeblik med den reelle fest. Lang tid til fantastiske timer, fyldt med så meget glæde og entusiamse, at forberedelsestiden er det hele værd.

En aften og eftermiddag, der fløj af sted. Et ophold i en bod, der blev langt mefre overstrømmet, end forventet. Et samarbejde med et par niendeklasseselever, der gerne holdt pause i eksamenslæsningen og brugte en aften sammen med os, og arbejdede igennem - og ikke ville gå hjem, men blev og hjalp med at rydde op efterfølgende. En kæmpe hjælp. Ikke kun de to jeg havde fornøjelsen af, men også de otte andre eksamensramte, der hjalp til.

Specielt de mange glade børn, der hoppede rundt og igen og igen torpedede de forskellige boder, kastede med kanonkugler, greb flødeboller forklædt som mortérgranater, pløkkede pirater, købte halskæder, spiste alle de mange bradepander kage vi havde bagt og kiggede benovede efter de udklædte voksne, der ikke så ud som de plejede.

Men også de mange flotte tilkendegivelser fra forældre - og en enkelt lærer eller to, der formastede sig forbi - om et arrangement, de ikke selv kunne overskue at bringe på banen, er med til at gøre aftenen uforglemmelig.

Pyt med overtræthed. Pyt med ømme lemmer efter slæbning af telte, borde og boder. Pyt med den oprydning der venter i dag, efter skole, skolegården og fodboldbanen nok er ryddede. Pyt med alle remedierne, der venter på tilbagebringning til kælder og skumle depoter. Pyt med alt det kedelige og de mange måneders forberedelse.

Vi gør det satme igen om to år. For sådan en glæde og opbakning kan vi leve længe på.