Svend

Fire år senere, og min kæreste kan kalde sig svend. Svendebrevet må han dog vente lidt med. Nogen havde glemt at skrive under, inden det tog turen fra skolen til arbejdspladsen. Nu er det på vej tilbage, og får endnu en tur gennem postvæsenet.

Han endte med et samlet ti-tal. Han er glad og efter adskillige samtaler den ene og den anden vej, har hans overordnede indrømmet, at de måske ikke vil undvære ham. Uvidenheden har givet ham mere end en søvnløs nat. Jeg har underligt nok ikke bekymret mig overhovedet. Været helt sikker på, at det nok skulle ende godt.

Trods tilfredsheden med karakterer og endt skolegang er han ikke tilfreds med indsatsen. Han er ikke tilfreds med slutproduktet. Han ser fejl over det hele. Jeg tænker lærer og skuemestre ser muligheder og overordnet kan se, han ikke er helt tabt bag en vogn.

Jeg tænker også, at det er godt Anders ikke er den, der sætter standarten for karaktererne...

De indviede vil vide, at de små nøgler betyder, at delen er godkendt. Jeg hører ikke til de indviede. Jeg måtte spørge. Den der spørger, bliver ofte klogere...