Jeg har en vag erindring fra dengang jeg voksede op, om voksne der smilende og let hovedrystende forsøgte ikke at bryde ud i højlydt grin, når jeg eller mine jævnaldrende opdagede noget nyt.
Nyt som i totalt nyt for os. Nyt som i genopdaget for de voksne.
Efterhånden er jeg begyndt at forstå dem. De hovedrystende voksne fra min barndom. Efterhånden er jeg begyndt at tage mig selv i smil og forsøg på ikke at bryde ud i højlydt grin.
I løbet af den sidste uge har Emilie sammen med klassen set Dirty Dancing i engelsktimerne. Der måtte mere end et enkelt tilbageholdt smil til at spørge interesseret og høre efter, da hele historien blev genfortalt. Specielt fordi begge tøser stillede op med fuld tillid til, at jeg selvfølgelig ikke kendte filmen på forhånd.
Jeg tænker, at når de synes den var god, er det ikke helt forgæves...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar