Vasketid

Sidste uges hektiske dage efterlod ikke plads til vask. Efterhånden er beholdningen af specielt rent undertøj, ved at nå det kritiske punkt.

I dag har jeg tid. Jeg sorterer og pakker sammen. Da Emilie går, går jeg med. Ned ad trappen, ned i kælderen. Med håb om ledige maskiner.

Jeg er heldig. Kun en maskine er i gang. Af de tre resterende kan jeg få den ene med det samme. De sidste to er låst efter brug. Jeg glemmer det selv. Ved godt de bør slås fra, når jeg er færdig med at bruge dem. Jeg ved de bliver ledige inden for et kvarter.

Så jeg venter. Håber. Afprøver med jævne mellemrum. Når næsten at vente det fulde kvarter.

Imens kigger jeg skum. Den igangværende maskine er skumfyldt. Med noget rødt. Lyserødt skum kan være ret så underholdende. Ved jeg nu.

Om en halv time er det tid til at hænge op. Jeg har set, der er et tomt vaskerum. Jeg så det, da jeg gik op. Nu håber jeg, det stadig er tomt, når jeg kommer ned. Det ville være lækkert med soltørret tøj, men jeg tør ikke. Der er lovet regn, så jeg håber på den indendørs tørremulighed.

Spørgsmålet kan så være, om jeg skal tage endnu et par maskinfulde med ned, når de første er færdige...