Tandregulering

Formiddagens tøjvask blev brat afbrudt, da tiden for at mødes med Ungersvenden i tandplejehuset nærmede sig.

Daniel har nogle flotte lige tænder, men om de bliver ved at være det hænger ikke kun sammen med flittigheden med tandbørsten. Lige her og nu findes to problemer, hvoraf det ene er forholdsvis let at have med at gøre, mens det andet kan komme til at koste dyrt engang ud i fremtiden.

For halvandet år siden, konstaterede tandlægen begge fejl og sendte ham videre til bøjletandlægen, der står for mere end bare bøjler. Dengang var det umiddelabre problem det samme som nu, og dengang blev det løst.

Et røngentbillede afslørede nemlig at tovlårstænderne i højre side ikke var kommet frem, men lå fikse og færdige i kæben. den nederst så umiddelbart ud til at være på vej, mens den øverste lå helt forkert med retning mod nabotandens rodnet. Det betød to tænder i fare for at gå til.

Dengang blev han henvist til en kirurgisk tandlæge, der lavede hul i tandkøbet og forberedte en bane for tanden, der derefter kom frem på plads.

I dag handlede det så om den nederste, der ikke har rykket sig siden de første billeder og som nu bliver henvist til samme speciallæge til endnu en blotlæggelse og forhåbentlige fremfærd.

Så langt så godt. Ikke det store problem, det er prøvet før og Ungersvenden var dengang helt tilfreds med de fridage turene frem og tilbage til byen og tandlægen gav…

Det andet problem er knapt så sjovt. I min familie er vi åbentbart noget tandløse. Jeg har ingen visdomstænder (jeg har nu aldrig savnet dem), min søster mangler en tand, min kusine mangler to og det samme gør Daniel. Han mangler simpelthen anlæg til to blivende kindtænder i undermunden. Den samme i hver side.

Lige nu har han stadig mælketænderne og som sådan kan de sagtens blive siddende meget længe. De kan også falde ud, blivet mobbet af de noget større og bedre fastspændte blivende tænder eller blive presset nedad med tiden. Der bliver holdt øje med dem, og umiddelbart sidder de fint.

Falder de ud, eller bliver det nødvendigt at hive dem ud, er der to muligheder.

Vi kan enten lade stå til, lade tænder være tænder og give plads til at hele undermunden langsomt med sikkert vil rokere rundt. Det  betyder mellemrum mellem tænderne, og formentlig også skæve overtænder, fordi de vil blive påvirket at rokeringerne i undermunden.

Vi kan også satse på tandimplantater. Det er noget med skruer i kæben, der så fastspændes nye tænder på. Prisen er ikke så lille endda, så allerede da miseren blev opdaget snakkede jeg med barnefaderen, der heldigvis lovede at stå for halvdelen af udgifterne og jeg startede en opsparing låst til det ene formål.

Implantater kan ikke laves før Ungersvenden fylder 21 og er fuldt udvokset. Falder mælketænderne ud inden da, skal der derfor laves en pladsholderbøjle. En dims, der fastholder hullet mellem de to sideliggende tænder, så ikke undermundens tænder når at rokere om. Når vi dertil, står børnetandplejen heldigvis parat.

Men lige nu sidder kindtænderne fast og vi ser frem til endnu et møde med den rare tandlæge inde i midtbyen :)