Det stak en smule at trævle ikke mindre end 200 gram dejlig allerede strikket uld op, men de er gjort og blad, der ikke buler vokser stille frem. Derefter kunne det lægges til side, for Tøsebarnet ønskede så inderligt varme på benene de næste mange dage i det sneomsuste Jylland.
I aftes blev sidste ende hæftet og i morges trak hun glædestrålende de noget kulørte laaaange sokker eller måske benvarmere med indbygget fod på og tog i skole.
De sad der stadig da hun kom hjem og selvo
m de måske har en tendens til at falde en smule var dommen udelukkende positiv. Og de sad der stadig da hun hoppede på toget mod Århus og mon ikke de sidder der de næste dage, med mindre nogen tvinger hende til at tage dem af, for en omgang vask… man kunne måske endda fristes til at håbe.
Nej, hvor er de flotte! Jeg kan godt forstå, at hun er vild med dem!
SvarSlet-LisBeth.
Smarte og varme, to gode egenskaber :-)
SvarSletJeg har prøvet dem, LisBethLys. Jeg vil også have ... de skal bare være lidt kortere...
SvarSletRigtigt Lene, og hun siger det er koldt at få dem af... det er vel gode tegn :)
SvarSletWauuu de er flotte, dem er jeg også vild med...
SvarSletMen hold op, hvor tog de lang tid at strikke Inge :D
SvarSletHvor er de bare flotte, bestemt al strikketiden værd! :o)
SvarSletJeg kan da godt forstå hun ikke vil have dem af, de er da bare for smarte.
SvarSletPuttenings, det er de :)
SvarSletHelvig, det synes hun også, og det synes jeg er heldigt. Nogengange er det hjemmelavede ikke lige helt i top :)
De er ikke mindre end perfekte....
SvarSletDe synes Tøsebarnet også Marianne :)
SvarSlet