Himlen var blå, solen skinnede fra en skyfri himmel og fuglene pippede lystigt da jeg fik cyklen bakset op fra kælderen og satte kursen mod posthus og hjembringelse af garn.
Der var så meget forår i luften, i lydene og i sollyset der skar i øjnene, at jeg tog mig i at undres over de grå bunker af aflagt sne langs veje og hjørner.
Der er ikke meget tilbage og lige om lidt er det væk. Lige om lidt vil der også være et spirende lysegrønt tæppe overalt – men lige nu er det stadigt svært at finde lysende grønt blandt betonelementerne i forstaden.
Lysende grønt er til gengæld Ungersvendens valg. Dristigt og en smule modigt og helt med overlæg – jeg tror det bliver godt.
Ved branddammen er der stadig is på vandet. Om det er bundfrossent havde jeg ikke lyst til at undersøge. Jeg turde ikke engang begive mig ned ad trappen - der så ikke farbart ud. Men den røde skovl lå fint og ventede på at blive reddet i land, hvis ikke den ender med at synke til bunds.
det var dejligt at komme ud ligesom det var dejligt at mødes med strikkende damer i aftes hos Henriette, der lukkede op for timer med hygge og snak.
Dekorativ er den, den røde skovl, midt i isen.
SvarSletJeg så de første vintergækker i blomst igår. Det luner, gør det ;-)
jeg ledte længe den anden dag, Annette og fandt vintergækker - der er langt imellem dem, men lige pludselig er de her :)
SvarSlet