søndag den 28. februar 2010

Asserbo Slotsruin


asserbo slot februar 2010

asserbo slot februar 2010

Da vi i sommers lånte hytten i skoven, gik det op for mig hvor tæt på Asserbo Slotsruin vi var. Også denne gang måtte vi forbi og hverken sne, kulde eller slidte støvler kunne afholde os fra turen.

Helt anderledes så der ud med sne over det hele og sandsynligvis bundfrossen voldgrav hele vejen rundt. Anders vovede forsøget og trådte ud på isen, mens jeg i mine ikke særlig skridsikre strøvler, der har set mere end bedre dage, passede på ikke at glide på trapper og broer over samme voldgrav.

Stenen folket i tidernes morgen rejste, står der endnu, men fik denne gang ikke besøg. til gengæld tog vi turen hele vejen rundt om voldgraven, før vi begav os ad Bisp Absalonsvej mod indkøb og slædetransport hjem.

Anders på is

Kælken lod vi i øvrigt stå op ad et træ, mens vi udforskede ruinerne. Vores første tanke, var at de sikkert kunne få sig en god snak, men senere gik det op for os, at træet ikke ville have noget med sådan en bunke pindebrænde, uden rødder og fyldt med stålimplantater, at gøre.

I stedet snakkede vi godt for den og førte den sikkert til Købmanden, hvorfra den lod sig bruge som trækdyr til alt vores sammenpressede pindebrænde…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar