Gammel lærdom

Det var min lærer i Kunst- og kulturhistorie der i sin tid lærte mig at hæve blikket og se alle de fantastiske detaljer i de gamle bygninger rundt omkring. Det var også hende, der lærte mig om Frederiksstaden – området omkring Marmorkirken, Amalienborg og Kunstindustrimuseet – der er tegnet af Nicolai Eigtved og bygget efter mærkelige mål.

Det var også ham der tegnede Marmorkirken, men materialerne var for dyre, byggepladsen henlå med rod og ubebygget grund i alt for mange år, de allerede indkøbte materialer forsvandt og der var et par huse, der aldrig blev indlemmet til byggeområdet og stadig står den dag i dag.

Det var i øvrigt også ham der tegnede Københavns Rådhus efter inspiration fra et sted ved middelhavet, med et højt tårn placeret knapt så symetrisk som resten af datidens bygningsværker ellers skulle være. Rådhuset er også kendetegnet ved at være opført udelukkende af materialer der fandtes i Danmark – heller ikke noget der stod i høj kurs dengang.

Senere blev Marmorkirken tegnet om (jeg kan ikke huske af hvem) og endelig bygget. Selvom der i dag ikke er noget marmor af nævneværdig grad, har den stadig samme navn. Skulle du nogensinde komme forbi er den et kig værd og udfylder til fulde sit navn – blot er al marmoren skueretter smukt malet på træ. Ideen til den originale kirke kan ses på det relief der sidder på muren af et af palæerne, hvis du en dag kommer forbi og går fra kirken ned mod slotspladsen.

Det var min lære i Kunst- og kulturhistorie der lærte os om søjler og arkantusløv. Jeg har glemt hvilken tidsalder de bladligende toppe hører til, men navnet hænger fast, og dukker op hver gang jeg kommer forbi bygninger med bladprydede søjler.

Det var en medstuderende, der i sin tid fortalte at mosaikgulvene på Thorvaldsens Museum er perfekte at overføre til strik. Specielt fordi mange af mønstrene passer præcist med de 24 masker der er til rådighed i hulkortene på gamle strikkemaskiner.

Sådan kan en hurtig tur ind til byen også hurtigt føre til genopdagelse af lærdom, der måske ikke er særlig brugbart i hverdagen, men som stadig findes, og dukker op bringer både minder og tanker om alting og intet.