Udklædning

I aften holder Klubben fastelavnsfest. En af de fester de holder, der kun kan deltages i når forældrene er med.

Jeg behøver ikke være klædt ud, men jeg synes det hører sig til og går rundt og plukker lidt af hvert fra mine familiemedlemmers skabe… mon ikke det kan blive både morsomt og helt forkert.

Emilie har allerede plukket, hun har været i mit skab og fundet en lang kjole, der sammen med en gammel kappe og elverører (til hvilke jeg netop har fået limen op) samt et par af mine højhælede (kjolen er lidt for lang, og høje hæle synes for Tøsebarnet at være svaret) skal illudere en smuk elverjomfru.

Vi havde engang en krone – et bånd med perler på ægte elvermaner. Men det er blevet væk … måske jeg senere kan nå at lave et nyt.

Jeg tror det bliver en hyggelig aften, og glæder mig samtidig med at lysten egentlig ikke er i top. Det er lidt underligt at skulle deltage i en fest, hvor mine kolleger pludeslig ikke længere er kollegere, hvor jeg skal indgå som forælder og ikke ansat og samtidig har jeg aldrig været til fest i Klubben – vi holder vores egne fester – men jeg ved hvordan oplægget er, for jeg sidder til personalemøderne og er med til planlægningen.

- Meget mærkeligt!

Men inden dagen når så langt skal den sidste portion lasagne lægges sammen og findes plads til i fryseren, inden der på tirsdag endnu engang er fastelavnsfest. Denne gang for de store og denne gang med mig som ansat og festarrangør.

Sidste år startede vi ud men en planlægning omkring maden, der skulle være enkel og nem. Når 160 personer skal brødfødes sådan en aften med både fest og musik skal det helst være nemt. Min leder sprang på og grillede pølser på den store grill, i kulde og under åben himmel en februaraften.

I år gør vi noget nyt, for adspurgte var eneste klagepunkt for sidste års fest nemlig maden. Ikke om de gider pølser – de er klamme og ulækre og triller ned ad bakkerne, når de går. I mit stille sind giver jeg dem ret; jeg kan heller ikke lide pølser. Så vi kiggede hinanden dybt i øjnene – min leder og jeg – og besluttede på stedet at lave lasagne… til 160 mennesker.

Jeg lagde ud i mandags med første del – en stor gryde, masser af kød og revede gulerødder – i går gik vi begge ombord i del nummer 2 og 3 og sidste omgang tager jeg så i dag. Godt vi har plads i fryserne og godt min leder fandt på at hente en ekstra. Godt vi har mulighed for at flytte et par ovne mod festsalen inden tirsdag aften bryder løs og fantastisk jeg har kolleger der bakker op om gakkede ideer.