10 års skolegang nærmer sig med drastiske skridt afslutningen. Om mindre end et halvt år står niende klasses eksamen for døren. Om mindre end to uger skal valget for næste år være taget.
I lang tid troede jeg på drømmen om et efterskoleophold. Jeg elskede selv det år jeg var afsted og at muligheden forelå og gavmilde bedsteforældre ville hjælpe økonomisk satte skub i det ønske.
For længe siden var vi afsted, kiggede på og overvejede for og imod. Ungersvenden var i tvivl men meldte om god vilje. Pladsen er hans, men undervejs har mavefornemmelserne vendt og tanken om efterskolen som Helvedes forgård er rykket ind.
Imdrømmmelsen at egne ønsker er sat foran Ungersvendens er ikke rare at måtte vedgå, og at jeg altid har ment at medbestemmelse og ansvar er vigtige områder betyder ændrede indstillinger.
Når en femtenårig selv kommer frem til et alternativ, er det om at springe på. Og når skolen ligger en spytklat væk, er det ingen sag at tage til informationsmøde selvom sneen ligger i smattede kager hele vejen.
Nu skal der tænkes tanker de næste dage, for at han vil tage en tiende klasse drager han ikke i tvivl, men om det skal foregå i Rødovre eller et sted på Fyn er en helt anden historie.
Det er bare så vigtigt at de unge oplever, at deres mening tæller. At de bliver taget alvorligt. Og det formår du!
SvarSletDet håber jeg i hvert fald Mette b :)
SvarSletJeg tror ikke på at man absolut SKAL tage på efterskole, men jeg håber også her hos mig :-D
SvarSletJeg er sikker på at I når frem til det helt rigtige :-)
Nej det tror jeg heller ikke Anne. Men jeg tror, jeg er så meget klogere, at jeg kan se hvor fantastisk en oplevelse, det ville være for ham :D
SvarSletJeg står jo lidt med samme udfordring. Altså: jeg har vist min søn mulighederne og så må han selv vælge. Den 10. klasse og den skole vi har været ude på koster os en del penge. Men det skal ikke afgøre hans valg. Han skal udelukkende mærke efter i sig selv, hvad han føler er bedst for ham. Jeg er bare glad for, at kunne tilbyde ham valgmuligheder. Fra nu af synes jeg egentlig, at han selv må tage over. Jeg slipper selvfølgelig ikke helt, men det er først og fremmest hans liv.
SvarSletPS. Måske er din søn sådan en som min, der skal skubbes og udfordres lidt. Har man vist mulighederne er det vel det bedste man kan?!
Susling, han er lige præcis sådan der har godt af at blive skubbet lidt til. Samtidig tager han ikke mange initiativer hvis han kan slippe, så når han alligevel selv har taget stilling og fundet det sted han gerne vil gå, så tager jeg hatten af for ham :)
SvarSlet