Candyflossfarvet tusmørkestemning

Sneen har dalet dagen igennem, med store bløde fnug i let tempo fra en malerisk himmel.

Hjemturen bød på candyflossfarver langs tilsneede cykelstier og hvidpudrede træer og buske.

Med pastelfarverne følger også flere dage uden mål og med. I morgen starter den vinterferie store dele af landet allerede har afholdt.

Ungersvenden drager til et sted nord for Skive og syd for Limfjorden sammen med fire ligesindede mod et par bedsteforældre, der slår dørene op for en uges erobring af stuearealerne fra fem store teenagedreng og vistnok også en lillesøster med en medbragt veninde – jeg er imponeret over de bare sådan tager imod.

Emilie tager alene afsted til Djurs og Farmand (og hun glæder sig – har ikke snakket om andet det sidste lange stykket tid), og jeg holder fri allerede fra i morgen, for at kunne følge helt til toget og en afgang ikke alt for sent.

Også Anders har fri, og pludselig blev der alenetid og tid til kæresterier. Vi har ikke de store planer, men hvad gør det når huset er tomt og uden børn, med udsigt til lige hvad der passer os – når det passer os.

Uhm, jeg glæder mig.