Eller Rum-Pocahontas som både Anders og Daniel udlægger den som…
Måske havde jeg forestillet mig mere – af den ene grund at jeg nærmest følte mine omgivelser mente jeg ikke ville kunne leve uden at se den – og så var det bare en film.
Men hvilken film! De smukkeste billeder, fantastiske animationer i en verden jeg købte på stedet og derfor ikke kunne se forskellen på “virkeligheden” og det computerskabte. En historie der langt han ad vejen var så forudsigelig at det næsten var for meget, men som bar sig selv og på ingen måde føltes lang.
Historien om de grusomme, der har glemt oprindelsen mod det naturlige og harmoniske der lever i fuldendt harmoni og må tage kampen op for overlevelse. Det gode mod det onde i en fantastisk smuk indpakning.
Jeg følte mig godt underholdt, og jeg tager gerne turen tilbage til Pandora en anden gang!
Sjovt, for jeg sidder med den samme følelse og den samme oplevelse af enkeltheden i handlingen her dagen efter at jeg fik bevæget mig ind og se den. Det den ikke har af storhed i handlingen det har den i billederne - så meget, at den sagtens tåler et gensyn.....senere.
SvarSletDet er sjovt Karina, måske er jeg bare blevet gammel - for mens kæresten min er helt i tråd med både dig og mig i forudsigeligheden, havde hverken teenageren eller de andre teenagere (fra mit arbejde) set alt det vi andre vidste måtte komme.
SvarSletDet er nu helt okey og jeg synes stadig den var flot, seværdig og smuk og at forudsigeligheden et eller andet sted er helt rigtigt :D