Så er jeg indlagt

Det er faktisk lidt mærkeligt – sådan at blive indlagt, og så blive sendt hjem!

Anders tog med, og det var rart – specielt fordi de tre en halv time vi brugte på Herlev Hospital i morges-formiddags-til lidt over middag var meeeget laaange og fyldt med ventetid. Jeg tror nu egentlig ikke det var med vilje vi skulle vente så længe – der er bare travlt både på den ene og den anden afdeling, og så bliver der hurtigt ventetid.

Vi fik vores egen sygeplejeske, der sørgede for at vi talte med alle dem, vi skulle tale med og at vi gik derhen, hvor vi nu engang skulle gå hen. Men hun var ikke vores alene, og det tager tid at sørge for flere end bare mig.

Det er nu helt okey, og det også meget rart at være hjemme igen. Samtidig blev tiden for ankomst i morgen rykket en time og det er nu også meget rart, når bussen (der godtnok kører nærmest fra dør til dør) ikke kører så tit og bestemt oftere, når der bliver lagt en time til.

Noget blev jeg klogere på, og noget blev jeg mindre klog på. Jeg har lært mere end jeg på forhånd vidste om narkose, smykker og kontaktlinser. Til gengæld er det lidt mere sløret hvad jeg egentlig fejler. Ikke at det er noget problem – pludselig viste det sig at det måske er langt mindre alvorligt end først antaget – og det er altid rart.

Der lå jeg så, endnu en scanning.

Til dato er jeg blevet scannet af hele tre forskellige læger, hvoraf to er gynækologer, der alle samstemmende har set en cyste på størrelse med en knytnæve på højre æggestok.  Til dato er jeg blevet stillet i udsigt at højre æggestok muligvis ikke kan reddes og, er det sådan har jeg det også fint med det.

I dag scannede endnu en læge så. Endda en læge der skal være med til operationen… og hun fandt ikke mindre end to fine æggestokke, en fin livmoder og en kæmpe cyste…

Hendes udlægning blev at cysten (eller faktisk er der to, der hænger sammen) sidder i æggelederen. Det betyder at æggelederen skal fjernes og det er pludselig langt mindre alvorligt. I hvert fald fra min side. Æggelederne har ikke noget med hormonproduktionen at gøre, og netop hormonproduktionen har jeg været lidt ked af at skulle mangle.

Principielt kan den anden æggestok snildt opfange æg fra begge æggestokke – hvilket egentlig er meget rart at vide, selvom jeg ingen ideer har om at gøre brug af lige netop den funktion.

Så pludselig er der to scenarier – et er hvad hun tror, noget andet er hvad de lukker op til… det bliver lidt spændende… Men under alle omstændigheder – og det er vel egentlig vigtigst - føler jeg mig i gode hænder, og så kan det ikke gå helt galt.

Efter sådan tre en halv time føler jeg mig mere kvæstet, end jeg lige havde regnet med og vejret udenfor stemmer lige nu fint overens med tågen i mit hovede. Jeg tror det er tid til en pause – der er dømt at trække stikket ud…