Rejser

5 dage, 2 til rejse og 3 til oplevelser.
Et hårdt program, der var meget vi skulle se.

Lønstrup, Hjørring, Skagen, Rubjerg Knude og fyr, Råbjerg Mile, Grenen, Mårup Kirke, Nordsømuseet, Skagen Museum og Havn, Kunst, strandede marsvin, aftenundervisning, for ikke at tale om madlavning og børn, der taknemmeligt gik i seng, når tiden var til det.

Mandag morgen, Husum Station og S-toget mod Hovedbanegården.
Bagage blev slæbt og pladser blev fundet i lyntoget mod Ålborg.

Her var det tid til en pause, inden toget mod Hjørring, hvor vi blev hentet af en bus. Men først var det tid til proviantering. Madholdene blev udstyret med indkøbssedler og penge, hvorefter den lokale Netto blev besøgt for indkøb til den store guldmedalje.

De gik op i det med liv og sjæl, fyldte vogne og kurve, fandt papkasser, der efterfølgende blev fyldt med indkøbene og kørt eller slæbt tilbage til bussen.

Alt for meget mad – viste det sig. Vi har spist agurker til det stod os ud af ørene, og alligevel måtte de sidste smides ud, inden afrejsen uden mulighed for at slæbe hjem igen.

Vel fremme ved hytten blev de samlet, værelser blev fordelt og maden ved fælles hjælp bragt indendørs.

Det første vue over Vesterhavet og Lønstrup blev kigget. Smukt er der, helt derude vestpå med vind og blæst og rå landskaber.

Mandag aftens madhold gik igang, og selvom det blev sent, var glæden ikke mindre da der endelig blev serveret.

Fredag morgen startede med morgenmad, før alt skulle pakkes, gøres rent og toiletterne skures. Bagagen blev endnu engang slæbt, denne gang ned til byen og busstoppestedet, hvorfra turen gik til Hjørring og toget mod København.

Hver skoleklasse har hvert år en gratis rejse med DSB. Det betyder selvfølgelig at DSB suverænt bestemmer hvilke tog og hvilke pladser, der bliver anvist.

Det var en flok trætte børn, der måtte indse at lyntoget mod København for vores vedkommende kun kørte til Århus, hvor 3 kvarters ventetid bragte os med et interregionalt tog mod København.

Da frustrationerne var overstået, var ventetiden allligevel helt okey. Emil pakkede guitaren ud og den spanske sang, de havde lært aftenen i forvejen blev luftet endnu engang.

Fruatrationerne dukkede op endnu engang, da toget vi skulle med, rullede ind på en anden perron og der pludselig skulle hankes op i bagage og trapper skulle forceres inden der atter var mulighed for at sidde og være på farten.

Vel indefor viste det sig at de anviste pladser befandt sig i stillezonen. Åh nej..  men togføreren, en gæv gut, gav tilladelse til snak og selvom flere faldt i søvn, blev der også snakket og hygget og grinet. 

 

Når Lærer-Torben kalder dem Danmarks bedste 8. klasse er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Ingen råb og skrig og ingen løben omkring. De har lært det og de gør det - de rejser med stil, og som ambassadører for deres skole.