Dengang jeg var barn, gik jeg på Lilleskole og forældre var sådan nogle, der var med til at få det til at løbe rundt. Forældrestyring, arbejdsweekender og fælles sommerferier var en del af konceptet.
8. klasserne skal på lejrskole i Lønstrup, og derfor var der i aften indkaldt til forældremøde. Der blev så samtidig tid til at snakke om klassesammenlægning og blå mandag.
Der skal to lærere med på turen – mandlige lærere. Der har været noget snak mellem pigerne om, at det var de ikke helt tilfredse med.
Så er det jeg hører mig selv sige, at jeg vil da gerne tage med – hvis altså lige ungersvenden synes det er i orden, og jeg kan få fri og baglandet ellers er i orden… Det ligger dybt i mig, det der med, at forældre er da med på lejrskole…
Baglandet fik store øjne, men sagde ikke nej, ungersvenden sagde ikke nej, og blev bedt om lige at tænke lidt. Først i morgen kan jeg få svar på arbejdssituationen og så er der lige lærerne, der selvfølgelig lige skal snakke sammen om de overhovedet vil have mig med, og derefter skal klassen.
Men først skal brobygningen og påsken overstås, før klassen er samlet igen…
Gad vide hvor det ender?
Den eneste jeg lige nu er helt sikker på er Emilies reaktion – og den vil ikke være positiv :)
Jeg er igen imponeret over alt det du når!
SvarSletJeg tror det er et spørgsmål om at prioritere :)
SvarSlet