lørdag den 25. april 2009

Aftentur


standaften 

sten   Efter maden mandag aften, var det tid til en tur gennem byen mod stranden.
Vejret var lækkert, havet var roligt – det var det hele ugen – og byen lå øde.

Langs stranden ligger formationer af sten, til beskyttelse mod sandflugt, skred og den ommøblering af landet, naturen er i stand til at yde.

alger

brydning

Det var lavvande og der hvor stenene kan ligge under vand, på andre tider, var de grønne af alger eller fulde af muslinger. Brændingen sendte skumsprøjt over kystsikringen af norsk granit. En gammel bunker blev besteget og de modige hoppe ned igen. Betonen forvitrer, men holder nok mange år endnu.

forvitring

Langs stranden fulgte vi en sti mod bådepladsen, og der i det nordligste Jylland står en bænk, med udsigt til havet og ryggen mod klinten. En særlig bænk fordi Rødovres våbenskjold er indgraveret på ryglænet. Rødovrebænken, kaldes den.

tyren

Måske Rødovre har haft en større forbindelse med Lønstrup, end man lige aner. Feriekolonien har været i Rødovre Kommunes eje gennem mange år og er flittigt blevet brugt af Kommunens ældste klasser til lejrskoleophold gennem årene.

Ved bådepladsen lå en enkelt kutter. Jeg havde den største lyst til at fotografere den. Den virkede som et godt motiv, men valgte at følge med de andre tilbage gennem byen, mod hytten. Jeg lovede mig selv at vende tilbage en anden dag, med bedre lys … hvis ellers der blev tid!

havnen

2 kommentarer:

  1. Pernille, jeg er en nordmann som bor i USA (vokste opp i Oslo) og jeg har gledet meg over bildene dine på din blog. Jeg har aldri sett mye av Danmark, så dine bilder er en fin måte for meg å se hvordan landet ditt ser ut. Det er veldig pent. Takk for at du har delt dem på din blog.

    Eva, Portland, Oregon

    SvarSlet
  2. EMS, du er velkommen, og det er jo netop meningen med at ligge billederne ud til offentlig beskuelse - at andre kan få glæde af dem :)

    SvarSlet