mandag den 13. april 2009

Isbaren


For år tilbage solgte Jørgen Lydolph sin isbar på Strandvejen i Hellerup, lagde op og flyttede til Lolland. Han kunne dog ikke holde ud at gå hjemme, så han åbende en ny – denne gang i Nakskov.

Jeg har spist is fra Strandvejen mange gange. Kæmpe vafler med endnu mere is, der umuligt kan hældes i selv den mest forhærdede – tror man!

Når så muligheden dukker op så tæt på morfaderens hjem, kan vi ikke tage til Nakskov, uden et besøg i Lydolph’s isbar.

Denne gang var ingen undtagelse. Vi tænkte at sådan en stille dag, uden turister, ville køen nok ikke være så lang. Vi tog fejl!queqeEn kø der bredte sig langs det meste af to butikker mødte os, da vi en halv time inden lukketid nåede frem. En hyggelig kø, der mest af alt bestod af lokale, der er vant til at det tager tid. Lokale der også ved at bare fordi klokken runder otte, er der ingen fare for at blive snydt.

Manden bag disken er et eventyr for sig. Han holder af sit job, i en grad, så det lyser ud af ham. Enhver kunde får den tid det skal tage, også selvom der er alenlange køer udenfor. Han har aldrig travlt, sludrer løs med kunderne, joker og lader sig ikke stresse.

Klokken nåede derfor også at runde otte, mens vi stadig stod udenfor butikken. Et kvarter senere, mens mørket var faldt på, kunne vi begive os hjemad med vafler fyldt med kugler og softice.

Selvom ungerne og jeg fik en noget mindre udgave end Anders’ der hed “mini”, var det alligevel næsten for stor en mundfuld at gabe over. Der var ingen tvivl om at fordøjelsen efterfølgende krævede sit.  Jeg gik tidligt omkuld, og sov længe inden jeg plejer!

vaffel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar