Mens solen står ind ad altandøren, der endelig kan stå åben, cykler jeg en hurtig tur efter noget spiseligt, der kan laves uden de store armbevægelser.
Jeg kan godt lave mad, men jeg gider ikke. Ikke hvis jeg kan blive fri. Hvis ikke det var for de to miniudgaver af mig selv, der konstant og i stride strømme forlanger spiseligt, ville jeg nok glemme at spise. Eller i hvert fald spise på mærkelige tidspunkter, i takt med at min mave begyndte at kræve.
Jeg fandt brød og lidt lækkert tilbehør, nu braser det på panden og ovnen er kommet i svingninger.
Der er stadig tid inden tallerkenerne skal findes frem, mon ikke der er tid til endnu en række på tæppet :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar