Bibrostræde

En tur gennem havnen op mod byen, plejer ikke at føre ad Bibrostræde. Egentlig tror jeg aldrig jeg har været den vej forbi.

Hvorfor vores vej faldt forbi denne gang, ved jeg ikke, men pludselig stod vi i den hyggeligste lille gade, med fin brolægning og rendestene der løber langs hver side af vejen.

Strædet er en del af den byfornyelse Nakskov er igang med og blev færdiggjort inden Dronningens besøg sidste sommer.

Der er gennemgående hyggeligt i Nakskov, men her var nærmest idyllisk.

Vi var noget forundrede over de store plader der sad på husene med jævne mellemrum. Hvad gjorde de godt for. Det lignede mest omvendte solfangere eller en art gadespejle.

Vi grundede noget over det, indtil det gik op for os, at der under hver plade er en projektør i brolægningen. Når mørket falder på, lyserr projektørerne nedefra og op, hvorfra lyset spredes af de mange spejle i pladen over.

Jeg kan forestille mig hvordan det ser ud, men nåede ikke at se det live.

Længere oppe i gaden var to små huse forsynet med skilte der fortalte om kummerlige vilkår for en fattig befolkning hundrede af år tilbage.

Fattigsygehuset med plads til 6 patienter og fattighuset med plads til 11 fattiglemmer og en kone, der kunne holde dem i ørene.

I mit hovedet dannedes billeder af kommandusen fra Astrid Lindgrens Emilfortællinger. Jeg forestiller mig ikke, det har været langt fra virkeligheden?