tirsdag den 20. juni 2023

The Undiscovered Country

 

Dengang for et par år eller tre eller fire siden, da jeg startede med at strikke strømper, havde jeg ikke i min vildeste fantasi regnet med, at jeg ville blive ved.

 

 

Det er ikke sådan at jeg sprøjter strømper ud, jeg har bare altid et par på pindene. Nogen gange to.Jeg har efterhånden masser af strømper. Anders har strømper og elsker dem - bruger dem året rundt - og Emilie har opdaget lykken  veed hjemmestrikkede strømper. 

Fordi jeg på ingen måde selv mangler, dukkede beslutningen at jeg som udgangspunkt strikker til Anders eller Emilie i år, sådan mere eller mindre op af sig selv.  Det er ikke umuligt der også dukker et par op til mig selv undervejs, men fokus er på de to andre. 

Jeg kan bare godt lide at strikke strømper. De er gode at have med i tasken. De fylder ikke ret meget.

Jeg har ikke travlt, og måske derfor har det taget mig omkring to en halv måned at strikke et par strømper til Anders. Måske tog det så lang tid, fordi der dukkede en sweater op, der fik førsteprioritet.

Under alle omstændigheder har jeg strikket et par strømper til Anders, og han er glad. 

 

 

 



 

Design: The Undiscovered Country af Claire Ellen.


Garn: Trip fra Cleo Garn. Farven hedder Hades og er novembergarnet 2022. Jeg købte en tremåneders klub og fik de mest fantastiske farver. Det kunne jeg godt finde på igen. 

Der gik 92 gram til hele parret.

 


 

Pinde: Jeg plejer at strikke strømper til Anders på pind 2,5. Denne gang strikkede jeg på 2,25 for at få et fastere stof. Jeg oplever Anders lider mere på sine strømper end jeg gør. 

Det jeg glemte var, at et tættere stof måske kunne betyde et behov for flere masker. Det husker jeg næste gang. Han kan sagtens få dem på, men de er lidt stramme. 


Størrelse: jeg strikkede efter den mindste størrelse og rettede til mod Anders' størrelse 47.

 


Bemærkninger:  Jeg slog 74 masker op (to mere end opskriften) og lod de ekstra masker være en vrangmaske på hver side af benet, for at give en smule rum mellem snoningerne.

Den ekstra maske i hver side indgik i hælen, og jeg tog ind i kilen, så jeg endte med at have lige mange masker over og under foden. 

Jeg strikkede fire gange mønster ned ad skaftet og sluttede af med en ganske almindelig båndtå. 


Vil du se flere billeder af strømperne, kan de ses på Ravelry. 





7 kommentarer:

  1. Uhh, de er flotte. Er det ikke svært at strikke snoninger? Jeg synes, det ser så flot ud, men jeg fatter det ikke rigtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, jeg synes ikke det er svært. Men alt er jo relativt :)

      Slet
    2. Jeg må tage mig sammen og bare prøve, tak for opmuntringen :)

      Slet
    3. Og nu prøvede jeg så bare - der bliver da snoninger ud af det ... men det ville nok være enklere, hvis jeg strikkede rundt ;) Princippet har jeg så fattet, altså. Tak for puffet!

      Slet
    4. Selvtak, når bare princippet er der, skal det nok blive godt :)

      Slet
  2. De er megafede, men sikke et arbejde med alle de snoninger!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide snoninger, og mønstret var til at huske :)

      Slet