Da jeg i onsdags sad hos Nina og Michael gik snakken i mange retninger. jeg kan ikke huske hvorfor, men Nina fik fortalt at hun har været inde i domkirken i Aarhus. Det havde Michael ikke.
Jeg ved ikke hvorfor det lige brændte sig fast, men da jeg i dag kom forbi domkirken, slog tanken mig, om jeg kunne komm ind. Det kunne jeg. Der stod et skilt udenfor der forkyndte at kirken var åben for besøgende.
Aarhus domkirke blev bygget i slutningen af 1100-tallet. Før det har der ligget andre kirker på samme sted. Faktisk ligger kirken cirka på samme sted som Vikingernes begravelsesplads og senere lille kirke stod, dengang Aarhus hed Aros og var en forskanset vigtig handelsby.
Aarhus domkirke e en gotisk katedral og der er meget højt til loftet. Det er en smuk kirke, der med sine 93 meter er Danmarks længste kirke. Tårnet er 96 meter højt og dermed et af de højeste i Danmark.
Jeg spottede et lille skilt hvorpå der stod at det var muligt at komme op i tårnet. Det kostede 20,- kr, der skulle betales kontant, og trappen med de halvanden hundrede trin forceres på eget ansvar.
En Spindeltrappe med meget smalle trin fører op til tårnet. Der er reb at holde i undervejs og når først man finder en rytme i opstigningen bliver det lettere - det gjaldt også ned. Jeg var den eneste i tårnet og jeg mødte ingen, hverken på vej op eller ned. Det passede mig godt, for det havde ikke været sjovt at skulle passere nogen.
Jeg havde netop besluttet mig for at jeg endnu havde langt igen, da jeg nåede loftet. Jeg skyndte mig at tage billeder ud af støvede vinduer og hørte klokken slå, inden det gik op for mig, at jeg kunne komme længere op, helt op til klokkerne, der slår hvert kvarter og hvor der ikke er glas for udsigten og mulighed for langt bedre billeder.
Jeg talte mindst syv klokker, og måtte gennem den massive konstruktion, der bærer de store klokker i midten af tårnet,. Ved et par af vinduerne hænger mindre klokker og med viden om at de slår glas både halv og hel og kvart i og over, havde jeg følelsen af at skulle skynde mig, så jeg ikke blev fanget i rabalderet.
Alle de mange smalle trin til trods, var det udsigten værd-
Vel nede igen, blev jeg fortalt at jeg var sidste mand i tårnet. For selvom kirken havde åbent for besøgende i noget længere tid, bliver adgangen til tårnet lukket klokken to - Sikkert for at sikre at alle kommer ned, inden der bliver helt luukket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar