Der er ingen tvivl om at det er nemmere at blive puttet og falde i søvn hjemme, end ude. Det er ganske simpelt ikke lykkes mig at få barnet til at sove i nogenlunde tid i løbet af de fire aftener han har skulle sove her.
Det betød at han allerede da vi kørte fra min mor, mod Zoo var lidt træt. Så når nu cykelvognen kan omdannes til en art klapvogn, var det godt at have den med ind i haven, så barnet kunne fragtes rundt.
Første punkt på dagsordenen var anakondaen og kæmpetusindbenet - man har vel sine prioriteter i orden.
Derfra mente Oscar at han skulle have churros. Okey tænkte jeg, og fortalte ham at det skal han ikke have hver gang vi er i Zoo. Jeg er ikke overbevist om, at han er enig. Det er ikke fordi jeg har den store kendskab til churros i Zoo, men dengang Emilie købte til ham fra biksen overfor det gamle abehus, var oplevelsen noget skuffende, og sidste gang vi var derinde gik vi forbi boden ved den store legeplads, hvorfra churrosduften var til at skære i, og jeg observerede at de så langt mere spændende ud.
Altså gik vi mod dem store legeplads. Vel fremme blev der tid til at lege lidt, Oscar klatrede i det store stativ og overvandt endnu en skræk. Han var så sej. Men så mente han også det var tid til de der churros, som han bare ville have sukker på.
Jeg tænkte han sikkert godt kunne softice til, så jeg købte begge dele, isen til mig og delte med barnet, der lod til at synes det med softice var en rigtig god ide.
Den store legeplads i Zoo er altid vel besøgt, og umiddelbart rigtig god. Oscar synes nu at den langt mindre mellem tigrene og Zoolab er meget bedre. Altså gik vi tilbage brugte en del tid på at holde balancen og klatre i pæle med trin, inden det endelig blev tid til at køre hjem igen.
Undervejs mødte vi en gravko, som bestemt også er noget vi skal vende tilbage til.
Det var en skøn dag, og med et årskort er det ikke sidste gang vi skal derind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar