Odda Sweater

 

Nå. Men så var det, jeg besluttede at jeg sagtens kunne nå at strikke en sweater fuld af snoninger, uden at Anders opdagede det, på en måned. 

 

 

Jeg nåede at være i tvivl om jeg kunne nå det mange gange. Jeg strikkede når som helst, hvor som helst, når bare Anders ikke var i nærheden. Det passede mig fint at Anders skal meget tidligt på, og derfor går tidligt i seng, og har siddet mere end en aften med pindende mellem hænderne og nærmest været faldet i søvn.

Den var helt færdig i går. Hæftet ender, skyllet op og oven i købet påsat et lille mærke i nakken. 

I dag var dagen. Anders fyldte halvtreds, han ville ikke fejres, men han ville godt gå med mig ud og spise. 

Så det gjorde vi. Jeg bestilte bord på Viftens Bistro lige ved siden af Rødovre Rådhus. Det er anbefalelsesværdigt. Vi spiste det hele. Menuen består af et lille håndplukket udvalg af det ene og det andet, dagens ret og den fulde tavle, der er mindre udgaver af hele menuen (undtaget dagens ret). Det er altså godt.

Anders gav dem gode stjerner. han er ikke for ingenting tidligere kok, og var ikke højtråbende imponeret, men synes det var godt og vil gerne vende tilbage. Jeg tænker det er bestået.

 

 

Anders har i  øvrigt fået briller. Han har længe vidst at synet ikke er optimalt, men så var det heller ikke værre. En synstest blinker i det fjerne. Noget med et truckcertifikat, han ikke har i hånden, og som kræver et bedre syn, end det han kunne fremvise. 

Han troede bare ikke rigtig på det, fik lavet en måling, der viste minus halvanden. Halvanden er ikke noget at tale om, mente Anders længe, og fortsatte uden briller. Briller er også dyre, og grimme - forfængeligheden var høj, har han selv erkendt - og der var flere gode undskyldninger.

Da vi var i Malmø, kom vi forbi en Normal. Lad os lige gå herind sagde jeg, hastede gennem butikken med Anders i hælene, indtil vi stod foran udvalget af briller og det lykkedes at fine et par han kunne passe i styrke minus en. Det er ikke halvanden. 

Da vi nåede hjem, tog han brillerne med og gik en tur. Han endte nede ved branddammen, sad og passede sig selv, da han kunne konstatere at en flok katte dukkede op, på den anden side af søen. 

Der var noget galt med de der katte. De bevægede sig som om der var noget galt med deres ben. Han kiggede, undrede sig og endte med at tage brillerne på. 

 

 

Det var ikke katte. Det var ræveunger, der var så små, at det sikkert var første gang de var uden for hulen. Det var heromkring jeg modtog en sms om, at han aldrig tager dem af igen. Derefter gik han på nettet, fandt et par i styrke minus halvanden, som ikke kræver besøg hos en optiker, og ikke koster en formue. De ankom i dag, han tog dem straks i brug, og jeg synes de er fine. 

Og det med forfængeligheden fortog sig i samme øjeblik, det gik op for ham at briller virker. Jeg ligner jo bare en mand med briller, konstaterede han nok så sødt.

 

 

 

 

 

Design: Odda Sweater af Valentina Knits.

 

Garn: Wool Élevé i farven Skovbryn fra Garnudsalg. Det er lagret garn, jeg købte det for fire år siden med Anders for øje. Jeg fandt bare aldrig det rigtige at strikke af det.

Der gik 425 gram garn til hele trøjen.  

 

Pinde: Selve sweateren er strikket på en pind 3 mm. Alle kanter er strikket på en 2,5 mm.

 

Størrelse: Jeg startede med en størrelse 2 og udvidede til en størrelse 3 ved ærmegabet.

Bemærkninger: Jeg kan rigtig godt lide den bagudtrukne skuldersøm. den var helt klart noget af det jeg faldt for ved opskriften.

Jeg er ikke rigtig tilhænger af hængende skuldre. Jeg kunne godt se, det ser godt ud på den her model, men at hele ærmegabet kun udgør 3 masker, synes jeg giver noget rod under armen. 

Derfor startede jeg med en størrelse 2, vel vidende at Anders ville passe en størrelse 3 spot on i overvidden. 

Da ærmegabet var færdigt, og der ifølge opskriften skulle samles til at strikke rundt, var der 8 pindes forskel til den næste størrelse. Jeg brugte de 8 pinde til at tage en maske ud i hver side, og endelig lægge de sidste masker til i forhold til en størrelse 3, ved samling af for og bag. 

Det gav et ærmegab. 

 

 

Det betød at da jeg nåede til ærmerne, der ifølge opskriften strikkes lige ned, havde jeg brug for en kuppel til at fylde mit ærmegab ud. Det gjorde jeg ved at strikke vendemasker over de masker jeg tog ud, fra den ene størrelse til den anden. 

Jeg brugte Anders' yndlingssweater til at måle længden på krop og ærmer, og det har vist sig at se ganske godt ud. Jeg tænker at måske er han en smule duknakket og ryggen kunne med fordel være lidt længere end fronten - til en anden gang.

Som det sidste er alle kanter afsluttet med en italiensk aflukning. Det er min erfaring at italienske aflukninger i halskanter godt kan vokse i omkreds. Jeg plejer at trække en elastik igennem, men nåede det ikke her. 

Jeg har lovet Anders en elastik, for selvom halsen var fin da han fik den på, var den et par timer senere noget større.

 

Du kan se flere billeder af sweateren på Ravelry.