onsdag den 7. juni 2023

Perleleg

 

 Jeg hentede Oscar i går, til hygge, et bad og overnatning. 

Vi  stoppede på vejen, for at sørge for forsyninger til madpakken. Oscar spottede en stor sten, som han gerne ville prøve, så vi prøvede stenen inden indkøb, som han styrede med hård hånd.  



 

Da vi nåede hjem fandt jeg Hamaperler og en enkelt perleplade jeg har købt frem. Jeg købte de store perler, var i tvivl om han overhovedet gad. Det gad han godt. 

De har også perler i børnehaven, fortalte han, men de er små. 

Vi fyldte pladen med perler. Det var vigtigt de blev sat uden at skele til farver. Det synes jeg er svært. Oscar snakkede lidt om at det skulle være en mobiltelefon, og så giver de mange farver sådan set meget god mening - apps og sådan. 

Vi strøg den, så det hele hang sammen og inden Oscar skulle i seng, spurgte han om han måtte få den med hjem.

Det måtte han i hvert fald, og jeg lovede at pakke den ind i pap, så den ikke gik i stykker på turen hjem. For Oscar vidste godt at sådan en kan knække. 

 


 

I kan bruge den til at sætte varme ting på. Sagde jeg og tænkte at den ville egne sig som bordskåner. 

Kan man det? Spurgte barnet. Og det mente jeg godt man kan. 

Han var stille lidt, hvorpå det lød:

Men det er jo en mobiltelefon. 

Enhver ved jo at mobiltelefoner ikke har godt af at blive brugt til at stille varme ting på... Så det må de hellere lade være med.  

Kvikke farmor!






2 kommentarer: