Fra Maleskolen tog Amalie hjem, hun havde en anden aftale, og Emilie og jeg besluttede at finde noget at spise. Vi endte i Kongens Have med sushi.
Vi slog os ned på græsset i nærheden af Marionetteatret. Dengang jeg var barn var jeg flere gange med mine forældre i Kongens Have og se marionetteater. Jeg husker specielt fortællingen om Peter og Ulven, som jeg i min erindring så flere gange.
I lørdags kunne man se forestillingen Sol står op, fugl falder ned. Den finest lille fortælling om et barn, der bliver sendt i skole, men fødderne vil den anden vej, og barnet ender ude i en skov og møder en ganske særlig fugl. Den ene sko voksede til en imponerende størrelse, der tydeliggjorde at barnet ikke længere bestemte over foden.
Vi havde masser af tid til at spise vores mad, inden vi gik tilbage til teatret og så forestillingen, som er beregnet til børn fra to år.
Emilie har aldrig set teater i Marionetteatret i Kongens Have. Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig har haft mine børn med derind. Jeg husker at jeg tænkte det, men altså aldrig kom til det.
Mens vi sad der, blev vi enige om at vi vil have Oscar med ind og se teater. Det kunne godt blive på tirsdag, hvor der er tid. For Emilie har fri om tirsdagen og jeg har ferie.
I år er ferien lidt anderledes end den plejer. Anders og jeg har kun en enkelt uge sammen og hver to uger alene. Nyt job betød at det blev sådan i år, og når det nu blev sådan, har vi besluttet at en lille uge alene uden at skulle forholde sig til andre er en rigtig god ide. Altså tager jeg til Aarhus på onsdag, hvor jeg har lejet en lille lejlighed og glæder mig til dage alene.
Tilbage til forestillingen, sad der en lille pige og hendes far ved siden af os. Faren sagde flere gange at de behøvede ikke se hele teaterstykket, og spurgte om hun ville med hjem.
Pigen havde tydeligvis set forestillingen før, og svarede: Den er snart færdig, de kommer hjem om lidt.
Hun havde ret og en forestilling på tyve minutter er til at holde til, selv når man er et lille barn.
'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar