mandag den 5. juni 2023

Masker på en søndag - Uge 22

 

Ugen kort:

  • Ugen startede med 2. pinsedag, og vi startede i Malmø med kærestedrømme og hygge. 
  • Sweateren til Anders blev færdig, ender blev hæftet og den nåede endda at blive skyllet op, inden den skulle pakkes ind. 
  • Arbejdsugen startede med en tur til Heerup Museet med femte klasse nummer to. Det var en skøn dag, og eleverne lavede nogle rigtig gode kunstværker. 
  • Med pinse og ringe mulighed for at gøre klar, blev der popcorn på bålet. Jeg endte med at blive rigtig god til popcorn uden at brænde på. 
  • Daniel og Oscar kom og spiste og legede. 
  • Jeg kan konstatere at møder bliver lange og korte punkter trækker ud, når vi aldrig får talt sammen. 
  • Sommerferieplaner i SFO-regi kan blive spændende. Nye tiltag skal prøves af. 
  • Jeg er vild med at man kan printe direkte på stof.
  • Kanelsnegle er stadig obligatoriske til fødslesdage.
  • Anders blev voksen, fyldte 50 og vi spiste god mad på Viftens Bistro. 
  • Han blev glad for sweateren.
  • Tøserne mødtes til en skøn aften med endnu mere god mad og mange grin. 
  • Min mor og Emilie tog med til Nyborg, Strik i Danmarks hjerte, byvandring og en dejlig dag.

 








Læse: 

Der er alt for mange mord. Der er alt for lidt at hænge det op på. Der er alt for mange mistænkte, og dem der er mest ubehagelige er nok ikke morderen. 

Baghistorien folder sig ud og Esther er endt i en situation der ikke er rar. 

Jeg er underholdt og læser videre, når ikke jeg bare falder i søvn. 

 

 Strikke:

Jeg havde et mål i går. Jeg skulle finde garn til flere strømper til Rose. Hun er meget glad for det første par. Så glad at det næsten er umuligt at få dem fra hende og vaske dem. 

Jeg har slået op til endnu et par og tænker at strikke mere end bare det ene.

 

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar