Svanebørnehaven

 

Vi stod og kiggede op ad Lindealleen mod Landporten, ved mindesmærket for slaget om Nyborg i 1659, og var egentlig klar til at gå videre, da en mad og en dame kom og sagde, at nu skulle vi se, der kom et svanepar med unger, som vist skulle over vejen. 

Altså ventede vi, og ganske rigtigt, en lille flok svaner var på vej op fra græsset på den ene side af vejen. Det tog sin tid, før de alle var med og førersvanen satte foden på vejen. 

 

 

Derfra gik de til, den ene svane forrest, den anden bagerst, med en flok meget små svællinger i midten. Helt som når vi andre er på tur.

De gik målrettet og nærmest midt på vejen. Lindealleen er lang, og målet var voldgraven helt oppe ved Landporten. Hvorfor de ikke kunne have svømmet under broen fik vi ikke svar på, men adskillige bilister måtte holde tilbage, mens svaneflokken gik tur. 

Det var en lang tur, og de meget små lodne babyer, mosede på mellem de voksne, og lagde sig ned, hver eneste gang de voksne stoppede op - og det gjorde de med jævne mellemrum. 

 

 

Ved voldgraven troede vi at de ville gå ned ad stien, der ender på en lille bro over vandet. Det havde de ingen planer om, i stedet drejede de ind mod eksercerpladsen, gik bagom det lille hus, og gennem en skov af skræppeblade, inden de besluttede hvor skrænten ned mod vandet skulle forceres. 

Det tog sin tid. Jeg tænker de bruger det samme sted hver gang, alligevel  virkede det som om de voksne lige skulle diskutere hvordan de skulle angribe nedstigningen. 

Mens svanerne argumenterede,  stod vi på den lille bro, kiggede ud over vandet, beundrede skønheden og snakkede om dengang vi løb på skøjter netop her. Min mor tog mig med, dengang jeg var barn og isen fast. Emilie er tydeligt fra en anden tid, og en smule bekymret over sådan at lade børn lege på  isen.

Endelig begyndte de nedstigningen  og endte på vandoverfladen, hvor de svømmede videre.

Dengang eventyret begyndte, og vi stod ved mindesmærket og mødte svaneflokken, stødte en anden mand til. De gør det hver eneste dag, sagde han, og synes tydeligvis det var rigtig fint. Jeg kan godt have ham mistænkt for at komme forbi på netop det tidspunkt, for at tjekke op på om de stadig var der.