Sidste år slog Strik i Damarks Hjerte dørene op for første gang. At det bliver holdt i Nyborg, betød at jeg havde lyst til at være med. Jeg havde også lyst til at have Emilie med, og ud over at kigge på garn, var vi byen rundt både med og uden guide.
Jeg havde lyst til at vise hende min barndoms ferier hos min mormor og morfar. På turen hjem besluttede vi at invitere min mor med næste gang - hvis der kom en næste gang - for hun trådte sine barnesko i Nyborg, og vi ville gerne have hendes historier om byen med.
Min mor sagde straks ja, og i dag blev dagen, hvor vi pakkede os sammen og tog til Nyborg. Ud over at se på garn, var vi byen rundt - næsten samme rute som sidste år - men denne gang krydret med min m ors barndomsminder. Inden vi tog hjem, besluttede vi at tage af sted igen næste år, og næste år leje cykler, og komme længere rundt i og om byen. Stranden for eksempel.
Da min mor var barn var Bastionen ikke kulturhus, men Industriens hus, det var her hun gik til dans, og det var her mine morforældre spillede dilletantteater. Min mormor sad på scenen fordybet i tanker, skrev ned og prøvede at huske hvad hun skulle handle ind. Det gik for langsomt for min fireårige mor, der nede fra salen heppede med, og da min mormor ikke huskede hurtigt nok, råbte barnet: Franskbrød!
Jeg tænker tilskuerne morede sig.
Fra Bastionen gik vi forbi min mors barndomshjem og videre til kirkegården, hvor der stadig er pænt under det store træ, med udsigt til kirken.
Vi fortsatte mod Landporten, middelalderbyen og slottet. Alle steder kunne min mor fortælle om leg, om skøjteløb på tilfrosne vandflader, om træer, der ikke dækkede helt så meget som nu og om veninder og sjove tiltag.
Ved Landporten mødte vi et svanepar med svællinger. De gik hjemmevandt midt på vejen i bedste børnehavestil og havde masser af tid. Flere bilister måtte holde tilbage eller køre langt ud i vejsiden, for at undgå dem.
I rummet lige over tunnellen i Landporten, er et stort rum hvor soldaterne holdt eksercits. I samme rum har min mor gået til gymnastik. Det er et stort rum, der løber i hele Landportens længde. Tøndehvælvet er fyrre meter langt - det må rummet så også være. Der er plads til at løbe hurtigt.
Ved slottet er der spærret af. Det stort anlagte byggeri, der var i gang sidste år, er åbenbart sat på pause. Der er ikke enighed om projektets udformning. Forhåbenligt ender det godt.
Det gamle middelalderslot, fra dengang Nyborg var hovedsædet og der blev holdt Danehof, skal helst bevares på bedste vis.
Vi var omkring kirken, hvor de gamle blyindfattede farvede vinduer, der sad dengang mine forældre blev gift, på et tidspunkt blev skiftet ud med klart, men stadig blyindfattet glas, der gav det smukkeste kik til træerne ude, bag alteret. Nu er den storte åbning igen bemalet og giver en dunkelhed i kirken, som min mor synes er ærgerlig.
Vi er enige om at det er godt at resten af kirken fremstår med munkesten og hvidkalket. Engang tilbage i tiden, var der nemlig malet både blåt og rødt, da det ansås som det mest fantastiske.
Jeg tænker der har været mørkt.
Det var en skøn dag. Det gider jeg godt igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar