Højt til vejrs

 

Da jeg i onsdags sad hos Nina og Michael gik snakken i mange retninger. jeg kan ikke huske hvorfor, men Nina fik fortalt at hun har været inde i domkirken i Aarhus. Det havde Michael ikke. 

 

 

Jeg ved ikke hvorfor det lige brændte sig fast, men da jeg i dag kom forbi domkirken, slog tanken mig, om jeg kunne komm ind.  Det kunne jeg. Der stod et skilt udenfor der forkyndte at kirken var åben for besøgende. 

Aarhus domkirke blev bygget i slutningen af 1100-tallet. Før det har der ligget andre kirker på samme sted. Faktisk ligger kirken cirka på samme sted som Vikingernes begravelsesplads og senere lille kirke stod, dengang Aarhus hed Aros og var en forskanset vigtig handelsby. 

Aarhus domkirke e en gotisk katedral og der er meget højt til loftet. Det er en smuk kirke, der med sine 93 meter er Danmarks længste kirke. Tårnet er 96 meter højt og dermed et af de højeste i Danmark. 

Jeg spottede et lille skilt hvorpå der stod at det var muligt at komme op i tårnet. Det kostede 20,- kr, der skulle betales kontant, og trappen med de halvanden hundrede trin forceres på eget ansvar. 

 

 

En Spindeltrappe med meget smalle trin fører op til tårnet. Der er reb at holde i undervejs og når først man finder en rytme i opstigningen bliver det lettere - det gjaldt også ned. Jeg var den eneste i tårnet og jeg mødte ingen, hverken på vej op eller ned. Det passede mig godt, for det havde ikke været sjovt at skulle passere nogen.

Jeg havde netop besluttet mig for at jeg endnu havde langt igen, da jeg nåede loftet. Jeg skyndte mig at tage billeder ud af støvede vinduer og hørte klokken slå, inden det gik op for mig, at jeg kunne komme længere op, helt op til klokkerne, der slår hvert kvarter og hvor der ikke er glas for udsigten og mulighed for langt bedre billeder.

 

 

Jeg talte mindst syv klokker, og  måtte gennem den massive konstruktion, der bærer de store klokker i midten af tårnet,. Ved et par af vinduerne hænger mindre klokker og med viden om at de slår glas både halv og hel og kvart i og over, havde jeg følelsen af at skulle skynde mig, så jeg ikke blev fanget i rabalderet.

Alle de mange smalle trin til trods, var det udsigten værd- 

Vel nede igen, blev jeg fortalt at jeg var sidste mand i tårnet. For selvom kirken havde åbent for besøgende i noget længere tid, bliver adgangen til tårnet lukket klokken to - Sikkert for at sikre at alle kommer ned, inden der bliver helt luukket.

På rundtur i Aarhus

 

Det er allerede tredje dag jeg er alene på ferie. Jeg nyder det. I dag sov jeg længe, eller det vil sige jeg havde ikke sat vækkeuret og vågnede langt tidligere end forventet.

Jeg havde ikke mange planer i dag, alligevel formåede jeg at gå så meget rundt i byen at mine fødder var trætte, da jeg satte kursen tilbage til den lille lejlighed midt i byen, jeg har lejet. Det er skønt at bo midt i byen.

 

 

Jeg havde god tid i morges, hyggede, strikkede og nød bare at være. Senere gik jeg ud i byen. Første stop var Yarnfreak. 

Tilbage til min fødselsdag sidste år, fik jeg et gavekort til samme butik. Jeg vidste det skulle bruges, jeg vidste ikke til hvad. 

Jeg kiggede på det hele og endte med at købe bomuld til den hæklede taske, der med mellemrum gennem de sidste mange, mange år, har rumsteret i mit hoved. Nu har jeg til den yderste del, den inderste kommer nok, når der bliver tid til det. 

Hvornår jeg sætter i gang er et godt spørgsmål.

Bomuldsgarnet kunne ikke fylde hele gavekortet ud. Jeg endte med at lægge lidt til selv og kom af sted med et enkelt fed af set smukkeste merino. En dag bliver et lille tørklæde. En dag - jeg har ikke travlt. 

Jeg fik et net med, fordi damen mente jeg er turist. Jeg var enig.

Langt senere på dagen gik jeg ind i Broderi Moderne. Jeg skulle egentlig ikke have noget, jeg skulle bare kigge - og ønske at jeg kunne købe det hele. 

Broderi Moderne er en skøn butik, en af dem jeg helst skal  forbi, når jeg er Aarhus. De har alt. Tror jeg. 

De havde de fine små fugle fra Satsuma Street - hende der står bag broderiet, jeg er i gang med. I foråret udgav hun fire små kits med forårsfigurer. De er så fine. 

Tilbage i foråret var jeg omkring hendes etsybutik, for at kigge priser. En ting er mønstret alene, det er til at have med at gøre. Men figurerne er syet på perforeret karton, og det kunne jeg ikke gennemskue at købe i Danmark.

Skulle jeg købe et kit med de små fugle - eller kaniner eller sommerfugle, de er også fine - kostede det ikke kun prisen for kittet, men også fragt og told. Jeg opgav.

 

 

Nu var de så her, lige for næsen af mig. De har kun taget fuglene hjem. Dem købte jeg. Jeg købte også en saks - man kan aldrig få for mange sakse. 

Jeg har lyst til at gå i gang. Lige nu venter jeg.

Brædstrup og Garngalleriet Mikrofarveri

 

Jeg havde en ganske særlig grund til at tage til Aarhus. Umiddelbart ville jeg til Silkeborg, men jeg kunne ikke finde overnatning, og så er der heller ikke længere til Aarhus. 

Jeg ville hverken til Aarhus, eller Silkeborg. Jeg ville til Brædstrup og besøge Birthe P i hendes garnbutik, hvor hun også sælger egne håndfarvede spindefibre. 

 

 

Tanken om Silkeborg handlede i første omgang om afstand, derefter Himmelbjerget. Jeg har aldrig være på Himmelbjerget - hvis jeg har, kan jeg ikke huske det. Mine forældre var ellers godt til at komme rundt i landet sammen med os. 

I dag tog jeg til Brædstrup. Det var ikke svært at komme frem. Tilbage var straks værre. Jeg nåede at føle mig en smule fanget i en lille by, midt i Jylland. 

Jeg tog rimelig tidligt at sted. Ikke så tidligt, som først forventet. for jeg har ferie og der var grænser for, hvor tidligt jeg gad stå op. Fra Aarhus banegård tog jeg lyntoget en station til Skanderborg. I Skanderborg skiftede jeg til et regionaltog til Horsens, hvorfra en bus kørte til Brædstrup.

Jeg kunne være lidt ærgerlig over at Brædstrup ikke længere er en stationsby. Det føles altid nemmere at komme frem fra en station.

Vel fremme kunne jeg konstatere at jeg havde en time, inden bussen mod Silkeborg kørte. Jeg havde nemlig tænkt, at når jeg var tidligt af sted, kunne jeg nå turen om Himmelbjerget med det samme. 

jeg fandt nemt Birthes butik, fik en hyggelig snak og købte spindefibre. Halvdelen har jeg planer med. den anden halvdel ville jeg bare gerne have. 

 

 

Tilbage ved rutebilsstationen havde jeg god tid, ventede og ventede og ventede og begyndte at undre mig over hvor den der bus blev af. Det viste sig at nogen steder uden for de store byer, kommer bussen kun, hvis den bliver bestilt mindst en time i forvejen. Jeg tænker den der flexbil, der kom og hentede en dame, nok var bussen...

Jeg følte mig noget skuffet - og uvidende. 

Jeg kunne stadig godt komme til Silkeborg, men jeg ville først være fremme omkring halv fire. Lidt for sent i forhold til at sejle ti Himmelbjerget. I stedet kunne jeg vente en time, og tage over Horsens tilbage til Aarhus.

Det virkede som den bedste ide, og Himmelbjerget blev udsat til en anden dag.

 

 

Jeg valgte at bruge den time jeg skulle vente, på at gå en tur ned til den sø jeg kunne se på kortet. Jeg kan læse på kortet at søen hedder Ring Sø. Det er en smuk sø, gåturen var fin og jeg havde god tid til at finde busstoppestedet og være klar til at hoppe på.

Tilbage i Aarhus, har jeg nydt resten af dagen, med lidt strejfen rundt i byen, sen frokost og fundet ting jeg ikke har fået med, da jeg pakkede. 

I morgen bliver jeg i byen, turen til Himmelbjerget bliver i stedet lørdag. Jeg har bestilt billet til en tur med Hjejlen, den ene vej. Og har god tid til at bestige bjerget, spise medbragt mad og finde tilbage igen. 

Ferie alene

 

Jeg er landet i Aarhus, efter en helt igennem fantastisk rejse gennem Danmark. Himlen var blå, solen høj og overalt blev jeg mødt af grønt, når jeg kiggede gennem vinduet. 

De gamle færgelejer ved Knudshoved, der langsomt bliver overtaget af vegetation, rammer altid et eller andet i mig. Formentlig nostalgi og tanker om dengang en færge var en del af rejsen til Fyn.

 

 

På den anden side af Fyn var bæltet fyldt af hvidsejlede skibe, der fyldte godt over vandet. 

Vel ankommet til Aarhus, fandt jeg mit logi, der er præcis så skønt som jeg havde håbet på. En lille toværelses i en baggård midt i byen. Jeg satte mine ting, gik ud i byen og stod pludselig der hvor alting sker. 

Jeg var sulten, fandt frokost, morgenmad og fyldte på danskvandskontoen. Tilbage i lejligheden gik jeg omkuld, finsov en halv time, inden jeg igen gik ud i bylivet. 

Ved Klostertorvet fandt jeg den rette bus, og et stykke ude af byen stod Nina på. De er flyttet siden jeg var her sidst, er endt i en skøn lejlighed med  udsigt over land og vand og  også med udsigt til endnu mere nybyggeri i det, der lige nu vokser op af markerne, og skal blive til en ny by i byen.

Eftermiddagen og aftenen blev brugt i dejligt selskab, og da klokken blev alt for mange, kørte Michael mig tilbage  til byen. 

 

 

Om lidt står der søvn på mit program, for jeg har en længere tur i tankerne til i morgen, er lige blevet enig med mig selv om at jeg udsætter afgangen en time. Jeg har ferie, og kan gøre hvad jeg vil. At stå op klokken seks i morgen, hører ikke til blandt mine ønsker. 

Jeg kan mærke det bliver skønne dage i eget selskab. 

På legepladsen

 

Jeg har pakket. I morgen tager jeg til Aarhus, med udsigt til seks dage helt alene. Jeg glæder mig. 

Inden jeg nåede så langt, hentede jeg Oscar i børnehaven og kørte til Kongens Have. Emilie og jeg havde planer om at se marionetteatret fra forleden, men af en eller anden grund, spillede de lige præcis ikke i dag. 

Vi prøver igen en anden gang. 

 

 

I stedet gik vi på legepladsen. Det var også en del af planen. Legepladsen i Kongens Have er en de legepladser, der ser helt vildt lækre ud, men ret hurtigt bliver lidt kedelig. Oscar prøvede det hele, var ret vild med dragen i midten og ville gerne have is. 

Da jeg hentede ham var han en sød lille kat, der ind imellem blev lidt skrap. Vi blev enige om at det er godt katte har pels, for det var faktisk lidt koldt. Da det begyndte at regne, blev vi enige om at den indendørs legeplads ved Trianglen var en god ide. 

Oscar kunne godt huske vi var derinde og ville gerne tilbage. 

 

Sådan en hverdag er der meget mere plads i Remisen, vi hyggede, lavede mønstre, malede, kravlede vidt, hoppede og slog kolbøtter - eller det sidste var mest Oscar. Sidste gang ville han gerne ned ad brandmandsstangen, men turde ikke. 

Denne gang lykkedes det. Først med hjælp, siden med tro på hjælp, og da det viste sig han kunne selv, kunne han selv. Det er så fedt at se ham vokse med opgaverne, tro på  sig selv og forsøge, selvom han har brug for at være forsigtig. 

Vi fandt mad på vej hjem, inden vi afleverede hos en far, der synes det var rigtig fint at komme hjem, og være uden barn et par timer.

Vi har aftalt jeg henter tidligt igen næste tirsdag. Det gider jeg godt, og da er jeg hjemme igen. 

 

 

 

Ferie, ferie, ferie

 

Jeg har ferie, så jeg startede selvfølgelig med at tage på arbejde. 

Jeg havde en aftale med mine kommende teams om en snak om det kommende skoleår. Vi fik styr på en masse, og fandt ud af hvad vi ikke havde styr på.

 

 

Jeg havde et håb om at mit skema måske ville være til at få fingre i, for i år har puslespillet i den grad været svært og en enkelt lille fejl i skemaplanlægningsprogrammet betød at jeg havde undervisning på et tidspunkt, hvor jeg under ingen omstændigheder kan. 

Det ser ud til det lykkedes. Efter sigende er timerne flyttet. Jeg nåede også at få endnu en oplysning som jeg først havde forventet at vide noget om på den anden side af ferien.  

I Håndværk og design er vi to undervisere om en klasse. Jeg skal have mine egne to 3. klasser næste år. I den ene klasse ved jeg hvem jeg skal være sammen med, og vi har planlagt at holddele, så vi hver står med en halv klasse og vi hver står for en del af værkstedet. Jeg får det hårde - sløjd - mens min makker er rigtig glad for at sy, og derfor står for det bløde. Vi bytter når vi er halvvejs gennem året. Jeg synes jeg har vundet - jeg håber hun synes det samme. 

I den anden klasse har jeg ikke vidst hvem jeg skal være sammen med. Der var noget med en nyansættelse og sådan nogle skal jo ansættes, før jeg kan vide noget. Jeg nåede at få med, at jeg skal være sammen med en tidligere barselsvikar, som fortsætter næste skoleår som fastansat. Jeg nåede ikke at fange hende, så det må vente til lige inden skolestart, på den anden side af ferien. 

 

 

Jeg ved hun har haft Håndværk og design før, men jeg har ikke den store viden om hvad hun kan byde ind med. Altså kan jeg godt mærke at jeg går rundt og planlægger i tre dimensioner. 

Enten holddeler vi - det vil jeg helst. Det er min oplevelse at jeg som underviser kommer længere rundt og når mere alene med en halv klasse, end to sammen om en hel klasse. Hvis vi holddeler skal jeg enten havde den bløde eller den hårde afdeling. Jeg har en plan klar for sløjd, men jeg er også nødt til at have en plan for den anden del. Det kan også være jeg ikke  kan sælge ideen om holddeling - så er jeg nødt til at have en plan for begge dele af værkstedet hen over et helt år. 

Det er egentlig et luksusproblem, for jeg har masser af ideer. Og har efter tre år lært en hel masse om hvad jeg ikke skal gøre, hvad jeg vil gøre anderledes og hvad der virker.

Masker på en søndag - Uge 25

 

Ugen kort:

• Jeg afleverede Oscar i børnehaven efter en skøn weekend sammen.
• Hele ledelsen og alle tillidsvalgte mødtes og snakkede roller. 
• Vi afsluttede sæsonen med pizza over bål.
• Årets sidste fælles personalemøde blev brugt på hygge, tapas og de mest nødvendige orienteringer. 
• En tur til svømmehallen viste sig at være superhyggelig. 
• Det lykkedes os at tage et forkert tog, der ikke stoppede på alle stationer.Det var heldigvis nemt at rette op på. 
• Jeg var til dimission for 9-klasse og hørte de fineste taler.
• Efter tre år i de samme klasser, var det en smule vemodigt at sige farvel. Efter sommerferien skal jeg tage imod tredje klasse og er klar til tre nye år med nye klasser. 
• Jeg var med den ene af mine afgående klasser på Eksperimentariet. Det var en fin måde at sige farvel. 
• Fredag var der fællessamling med sang og farvel til 9. klasserne, der skal videre i livet og sommerferiesangen for alle de andre. Det er en god måde at ønske hinanden en god sommer. 
• Årets sidste nyhedsbrev blev udgivet.
• Personalet holdt sommerfest. Når den faste dato falder på Sankt Hans er der ikke noget at sige til, at tilslutningen er mindre end normalt. Men det var hyggeligt. 
• Amalies fødselsdagsgave blev indløst med maling af en kop hos Royal Copenhagen. 
• Emilie og jeg gik i Kongens Have, spiste sushi og så den fineste marionetteaterforestilling. 
• Anders mor kom forbi til kaffe.
• Jeg har været i Frederikssund og strikke og hygge. 
• Ugens vask er klaret.
• Ferien er i gang.

Læse:

Historierne med Harry og Ruth er letlæste, og der er ikke mange sider tilbage. Til gengæld kan det godt føles som om der er langt til opklaringen. 

Et skelet er fundet og identificeret, mystiske breve dukker op og Harry skal være far endnu en gang. 

Endnu et lig dukker op og nu er endnu et menneske forsvundet. Persongalleriet byder på flere muligheder for både ofre og gerningsmænd. Hvem den rigtige er, får jeg nok ikke at vide før jeg nærmer mig slutningen.

Strikke:

Siden Shifty dukkede op i strikkeverdenen har jeg haft lyst til at strikke den. Og samtidig har der været noget som skurrede i mine øjne.

Opskriften lægger op til håndspundet garn, og alene af den grund har det taget tid før jeg var klar til at slå op. Andre projekter er kommet foran i køen, inden det for alvor er blevet min tur til at tage livtag med en opskrift jeg var sikker på var vævestrik. 

Der er ikke det mindste vævestrik over mønstret til Shifty, men det gør det ikke mindre fint. 

På et tidspunkt gik det op for mig at noget af det der skurrede i mine øjne, var det rundstrikkede bærestykke. Jeg vil gerne have raglan. 

Nu har jeg slåett op. Der er ikke meget andet end maskemønstret med i mir opslag og jeg ved faktisk ikke rigtig om jeg tillade mig at kalde den Shifty - nok snarere kraftig inspireret.

Jeg har købt opskriften. 

Marionetteatret

 

Fra Maleskolen tog Amalie hjem, hun havde en anden aftale, og Emilie og jeg besluttede at finde noget at spise. Vi endte i Kongens Have med sushi.  

 

 

Vi slog os ned på græsset i nærheden af Marionetteatret. Dengang jeg var barn var jeg flere gange med mine forældre i Kongens Have og se marionetteater. Jeg husker specielt fortællingen om Peter og Ulven, som jeg i min erindring så flere gange.

I lørdags kunne man se forestillingen Sol står op, fugl falder ned. Den finest lille fortælling om et barn, der bliver sendt i skole, men fødderne vil den anden vej, og barnet ender ude i en skov og møder en ganske særlig fugl. Den ene sko voksede til en imponerende størrelse, der tydeliggjorde at barnet ikke længere bestemte over foden.

Vi havde masser af tid til at spise vores mad, inden vi gik tilbage til teatret og så forestillingen, som er beregnet til børn fra to år. 

 

Emilie har aldrig set teater i Marionetteatret i Kongens Have. Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig har haft mine børn med derind. Jeg husker at jeg tænkte det, men altså aldrig kom til det. 

Mens vi sad der, blev vi enige om at vi vil have Oscar med ind og se teater. Det kunne godt blive på tirsdag, hvor der er tid. For Emilie har fri om tirsdagen og jeg har ferie. 

I år er ferien lidt anderledes end den plejer. Anders og jeg har kun en enkelt uge sammen og hver to uger alene. Nyt job betød at det blev sådan i år, og når det nu blev sådan, har vi besluttet at en lille uge alene uden at skulle forholde sig til andre er en rigtig god ide. Altså tager jeg til Aarhus  på onsdag, hvor jeg har lejet en lille lejlighed  og glæder mig til dage alene. 

 

 

Tilbage til forestillingen, sad der en lille pige og hendes far ved siden af os. Faren sagde flere gange at de behøvede ikke se hele teaterstykket, og spurgte om hun ville med hjem. 

Pigen havde tydeligvis set forestillingen før, og svarede: Den er snart færdig, de kommer hjem om lidt. 

Hun havde ret og en forestilling på tyve minutter er til at holde til, selv når man er et lille barn.

 

'