mandag den 17. maj 2010

Mandag morgen


m orgenen går langsomt, jeg tuller rundt mens først det ene, senere det andet barn kommer op og ud af døren. De har forskelligt tempo de to, og det giver mulighed for stille snak med dem begge, på hvert deres niveau.

Jeg lader mig lokke og kryber under dynen igen, da den sidste er smuttet. Bare en time, med en bog til øjnene falder i.

Oppe igen har jeg al den plads jeg har brug for både på badeværelset, hvor bad og tandbørstning venter til alle andre er ude af døren, men også til bare at tulle rundt som jeg har lyst.

Nu venter computeren på de indledende øvelser til månedens nyhedsbrev. Et ansvar jeg påtog mig og synes var både spændende og sjovt, men som ikke længere trækker i samme grad. Ind imellem kan jeg spørge mig selv om det at indlægsskriverne ikke bliver færdige til tiden mindsker min lyst, eller om det er omvendt, at min mindskede lyst får indlægsskriverne til at trække endnu længere.. ligesom jeg trækker så længe jeg kan.

Nu gør jeg klar, starter på det der allerede er skrevet og håber resten er på vej.


maj 2010


i kælderen er en enkelt maskine vuggende igang, mens yndlingstheen – den gode grønne - trækker og opvaskemaskinen har trykket på start. The og opvaskemaskine er ikke samarbejdsvillige partnere, for i gamle bygninger er strømmen ikke altid lige kraftig. Start af både Marie og elkedlen på samme tid kræver ofte sprugne sikringer.

Vi planlægger og tænder sjædent for begge samtidig.

2 kommentarer: