Nostalgisk genbrug

år jeg som barn listede ind i soveværelset i løbet af natten, var mine forældre ofte dækkede af det. Senere overtog jeg og har mangen en nat svøbt mig i det hvide med de fine blå blomster, der uigenkaldeligt hører minder om barndommen til.

Brug og vask sled, huller blev lappet og syet til, indtil en gennemslidt forvisning til kludebunken.

Med afslutningen af tæppet til Daniel og dermed et tæppe til hver af børnene er dynebetrækkene igen kommet til ære og værdighed. Nu som mellemfoer i hver sit tæppe.

At ungerne ikke har minder og historier om at følge stingene i de blå blomster gør ingen verdens ting. For de er ikke længere synlige, kun i min hukommelse og erindring lever de videre.. forhåbentlig i mange år.