Ideudvikling

or snart otte år siden var jeg i Paris. Det er indtil nu både første og eneste gang jeg har været i byernes by, men jeg er sikker på jeg kommer igen – en gang.

På Montmartre gik vi fra den ene stofbutik til den anden, købte lidt af hvert, der siden er omdannet til lidt af hvert. I hvert fald en del af det.

Et enkelt stykke stof har jeg flere gange haft fremme, men aldrig fundet det rigtige projekt til. I løbet af de sidste dage er jeg blevet mere og mere sikker på at en tunika vil være det helt rigtige.

Stoffet er let og lunt, løstvævet af det fineste uld, med roser strået over det hele. En del af grunden til det aldrig er blevet brugt, er netop roserne, for selvom jeg synes det er et fantastisk smukt stykke stof, har jeg lidt svært ved alt for meget mønster.

Turen i regnen gik derfor også forbi stofbutikken efter et mønster, jeg sikkert ender med at lave om på, men som fuungerer som udgangspunkt, når jeg ikke lige har lyst til at kaste mig ud i et mønster helt fra bunden.

Nu er der klippet, men undervejs måtte jeg indse at der ikke er stof nok til ærmer. En kort overgang overvejede jeg at vende det sidste afklip på den forkerte led, og få plads til halvlange ærmer. Men det ville være forkert og med min delvise aversion mod for meget mønster, tror jeg det vil blive helt rigtigt med ensfarvede ærmer.

Jeg har bare ikke lige det rigtige ensfarvede stof liggende. Jeg tænker løstvævet og fint, måske bomuld, måske silke. Det er endnu ikke besluttet, men mon ikke en tur omkring stofbutikken, når den åbner op efter weekenden, kan være med i det valg.

Projektet er derfor sat på pause. Jeg troede ellers lige det skulle være nu, og jeg skulle være iført nye gevandter, når min fru Moder senere i dag byder på middag.