Mens Daniel tog afsted mod sidste skoledag på sin skole, tog jeg afsted mod sidste skoledag på min skole. Jeg havde allerede torsdag set niendeklassernes revy på Daniels skole, så jeg kunne med god samvittighed se “mine egne” niendeklassers revy på egen skole.
Vel udstyret med skiftetøj stillede jeg også i skolegården med udsigt til en duft af barberskum mellem karamelkastningen. Jeg havde været forberedt på det værste og måske var det derfor jeg ikke synes det var så slemt. Måske var det regnvejret, der stille silede så jeg inden det hele stoppede søgte indenfor, væk fra kulde og væde.
Helt sikkert var det at regnen gjorde årets fodboldkamp mellem personale og afgangsklasserne knap på tiltrækkende som den plejer. Publikummet bestod af de ekstra seje, pigerne sivede langsomt fra banen, og da det stod klart at lære/pædagogholdet ville vinde forsvandt også et par af de sidste seje drenge med ord om at de hellere måtte passe på ikke at blive syge!
Siden forsvandt de alle mod aftenfest, sjov og ballede. Frem fra tågerne dukkede pludselig Daniel, der lige skulle… og det regnede og en pause på hjemturen føltes som en god ide. Også de havde haft masser af sjov og hjemme ventede afmonteringen af avataren han heldigvis selv kunne stå for, inden han skulle videre ud i nattelivet til fællesspisning og fest.
Selv nåede jeg aldrig hjem før lige inden midnat, for en skøn kollega slutter hos os efter endt praktik og skal tilbage til skolebænken. Det medførte hygge, sjov og alt for meget god mad.
At de fleste af de mandlige kolleger glimrede ved deres fravær gjorde ikke aftenen dårligere, selvom det var lidt trist de ikke kunne komme. Et par stykker havde andre aftaler og en enkelt havde fået forbud hjemmefra mod en aften udelukkende omgivet af tøser. Den sidste trodsede sygdom og en ryg der ikke vil samarbejde og dukkede alligevel op.
Jeg gav op og kørte hjem da nogen fik den gode ide at spille spil med indbygget druk. Hjemme gik jeg i brædderne – hørte ikke engang Daniel komme hjem og vågnede alt for tidligt til tonerne af en alarm, der betød kagebagning til senere i dag, når en flok fætre og kusiner møder op hos min søster til mere hygge og dejligt samvær.
Emilie tog derned i går med et lift fra søsteren min, mens jeg skal have transporteret mig selv mod Næstved, hvor min far henter og kører de sidste ti kilometer ud i landet… Men først er der kage i ovnen…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar