Endnu et gadekær

fter svanebesøget og svaner der hvæsede, så det mest af alt lød som havde de ondt i halsen eller røget for meget, og en Emilie der hoppede lidt op af trinene når samme svaner kom lidt for tæt på, hoppede vi på cyklerne igen og satte af mod andres madlavning og hjembringelser til de sultne mandfolk.

Mens vi ventede lod vi cyklerne stå, for lige rundt om hjørnet ligger endnu et gadekær. Et smukt et af slagsen, men uden så meget liv, hvilket straks gjorde det af med ønsket om at have gemt noget brød.

Til gengæld blev vi budt velkommen af nyudsprugne træer, ekko under broen, en slående udsigt og et par træer, der indbød til klatring.

Genrelt synes jeg tit der er kedeligt i forstadsmiljørt, fyldt med betonelementer og alt for meget astfalt – og så alligevel. Der er masser af oaser og grønne områder. Voldanlægget er et stårlende eksempel, men også mange andre steder har fået lov at stå urørte hen og giver plads til eftertanke og lyst til at være udendørs.

Det var skønt sådan at kunne gemme os i det grønne, bare for en kort bemærkning. Og sjovt var det at lege med kamaraet foran udsigten efter en knap så indholdsrig søndag.

I morgen er vi klar til endnu en uge.