tirsdag den 4. maj 2010

Tirsdagslangsommelighed


Jeg står tidligt op, hjælper med madpakker og lidt ekstra til eksamenstimerne. Får ungerne ud af døren og læser til øjnene falder i og vækkeuret bliver stillet en halv time frem. Vågner søvndrukken op, sorterer vasketøj og håber på ledige maskiner.

Ind imellem føles formiddagstimerne inden arbejdsdagen for alvor går igang mest af alt som spild af tid. Alting foregår i langsomt tempo. Det er nu jeg burde være aktiv, svinge klude og spande eller bage boller til hjemkomne, sultne børn.

I stedet laver jeg ingenting, fylder opvaskemaskinen, læser lidt, hygger lidt eller sover lidt for længe. Det er også hyggeligt, men nogen gange ville jeg ønske jeg havde lidt mere rygrad, fik gjort noget af alt det, jeg heller ikke får gjort når jeg kommer hjem…

Måske en anden dag – i dag snurrer vaskemaskinerne og bogen kalder, inden en lang aften med masser af børnestemmer, sjov, ballade og alvor i en stor blanding.


maj 2010

5 kommentarer:

  1. Nogle gange er det nu dejligt at lave 'ingenting'. For der er noget skønt over at kunne starte dagen stille og roligt - og man behøver jo heller ikke være superaktiv altid :-)))

    KH Gittemay

    SvarSlet
  2. Hvad er der galt med at lade op, bette Nille? Du giver jo så meget til andre. Nu giver du lidt til dig selv. Og det er da ok.

    PS. Kender følelsen. Men skråt op og til højre med den, du.

    SvarSlet
  3. Det er skønt nogengange bare at lave ingenting. Der er som sådan heller ikke noget galt med det... og jo - skråt op til højre med følelsen... selvom den alligevel ind imellem banker på :)

    SvarSlet
  4. Det er vigtigt at lytte til kroppen og det gør du - den trænger til hvile og helt ærlig har du nogensinde hørt om en opvask der flygtede.... nej den står der når du har hvilet og har overskud :-)

    SvarSlet
  5. Ja Desværre Marianne... gid den gad klare sig selv :)
    Jo jeg lytter og hygger og synes i virkeligheden det er helt i orden :)

    SvarSlet