Sidste år vævede jeg vaskeklude. Det tog lang tid, før jeg blev færdig. Det tager åbenbart lang tid, når jeg væver.
Jeg tænkte at også i år (og måske næste år, hvis jeg fortsætter) ville jeg væve. Denne gang ville jeg væve viskestykker.
Sidste gang jeg var i Ebeltoft og besøge Lotte, sammen med Bettina, kom jeg hjem med bomuld på cones. Lotte foreslog at jeg kunne væve af det. Jeg tænkte viskestykker, og satte væven op som det niende projekt.
Jeg vævede lidt, forsøgte med lidt mønster i enderne. Jeg er i tvivl, og måske er det derfor, jeg ikke er nået længere.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg skulle have lagt tråden dobbelt. Der er masser af garn, og næste forsøg kan snildt blive med dobbelt tråd. Men skulle jeg så have brugt en tættere kam til den tynde tråd, kommer det færdige stof til at svinde i bredden?
Der er mange spørgsmål. I virkeligheden bør jeg se det som et eksperiment. Væve derudaf, og se hvad det ender med.
Alligevel hænger væven stadig på væggen.
Også selvom jeg tror, at jeg godt kan væve med en brækket arm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar