Med eksamen om hjørnet, en brækket arm og en mormor, der skulle passes ind, er det efterhånden længe siden jeg har set Oscar. Jeg har lovet at hente ham på torsdag, og han ved at han skal cykle, mens jeg går.
Sidste gang vi sås, var vi omkring centret, hvor store bokse var sat op på festpladsen. De illustrerede hver en af de store musicals - en for hver årti - gennem de sidste 60 år, i forbindelse med Centrets 60 års fødselsdag.
Oscar mente bestemt vi skulle tage billeder i en af boksene, og endte med at vælge Saturday Night Fever med masser af spejlglas i små formater. Da han opdagede at de mange små spejle betød at genspejlingen blev uendelig, var han næsten ikke til at få væk igen, og synes det var vildt sjovt at se sig selv igen og igen.
Tag et billede mere, hvor jeg står sådan her! Sagde han, og det blev til en del billeder.
Jeg erkender blankt, at jeg glæder mig til at se ham igen.
Pixeleringen i de små spejle, giver et udtryk, der er helt specielt, og ikke kun hakkende på billederne. Det hakkede udtryk viser sig også, når man ved selvsyn ser spejlingerne, og der gik en smule sport i at se hvordan bevægelser blev spejlet i de gentagne versioner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar