En tur efter hyldeknægte, der kan danne ståsted for den nye printer bragte mig mod det nærmeste havecenter.
Overalt smider træerne deres hvide pragt, der drysser på alt der kommer forbi, lægger sig tungt i kanter og i dynger, hvor vinden blæser hen.
Det er så smukt, forårets hvide blomsterflor. Nu forsvinder det snart og vidner om varmere tider.
Udenfor havecentret stod en stikkelsbærbusk, med bittesmå ansatser til bær. Da aftens samtaler bød på havedrømme, barndommens minder om stikkelsbær og et udtalt ønske om en sådan, måtte den med hjem, sammen med en krukke, den kan bo i.
Om sådan en busk kan overleve på en altan er endnu uvist, men lysene i Anders’ øjne, da den blev overbragt, gør de tanker helt uvæsentlige lige nu.
Hjemme ventede the og de muffins tøsebarnet har brugt formiddagen på at bage. I stolen venter maske efter maske på at blive vendt, før enden kun er 4 lange omgange væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar