I dag var dagen, hvor ordblindeskolen inviterede til at møde de nye klassekammerater, lærere og forældre.
Jeg mødtes med et spændt barn ved centret. Inden turen mod den nye skole, havde vi lige tid til en milkshake, af de gode lavet på flødeis, og lidt leg på træfigererne, der er det eneste tilbageblevne af den naturlegeplads, der tidligere lå bag centret.
Vel fremme fik vi fælles de mere fundamentale oplysninger, før ungerne gik med en lærer. De blev vist rundt på skolen, fik kiks og saftevand i deres fremtidige klasselokale og nåede at kigge hinanden nok an, til de første forsigtige lege.
Vi voksne blev tilbage, drak kaffe, spiste småkager og mens jeg fik afsluttet endnu en blonde fortalte skolelederen og lærerne om at være ordblind, at gå på skolen og så videre.
Jeg havde egentlig ikke nogen spørgsmål, troede jeg vidste det, jeg her og nu skulle vide. Alligevel er der fyldt på i løbet af aftenen. Ikke så meget nyt, det meste vidste jeg godt, eller det var forventet.
Det største er følelsen af at det her er godt, at endelig sker der noget godt for mit barn. Her vil hun finde støtte og lære muligehederne i alt det, der er så svært i dag.
At hun så aldrig skal forvente at kunne lære tysk eller komme ind på en videregående uddannelse, det er ligemeget. Der er så mange andre muligheder.
Allerede i slutningen af august tager klassen sammen med 6. klassen på lejrskole ved Roskilde Fjord – ca 33 km væk, som lærerene forventer at tilbagelægge på cykel. Der lød flere gisp rundt om bordet, men selvfølgelig kan de det, og hvilken sejr, det vil være.
Vi glæder os til sommerferien er slut!
Hej Pernille
SvarSletdet er for tidligt at begrænse mulighederne. For snart 40 år siden troede folkeskolen min bror var "sinke, som de kaldte det! Det var han ikke -han var ordblind. I 7. klasse kom han på en anden skole hos en foregangslærer - en af de føste med ordblindeundervisning herhjemme. I dag er han ingeniør og arbejder som projektleder i et privat rådgivende ingeniørfirma!
Så alle muligheder er så sandelig åbne!
Tillykke med den nye start.
venlig hilsen Lone
Hej Pernille
SvarSletDet er ikke umuligt at din datter at få en videre gående uddannelse. Så ikke noget med nogen begrænsninger.
Merete
Jeg ser ikke begrænsningerne som dårlige, og selvfølgelig er der alle de muligheder hun senere vil have. Alt er muligt!
SvarSletMen - når det er sagt, kender jeg min datter godt nok til at vide, at de muligheder hun får på ordblindeskolen er så meget større end at lære tysk.
Jeg oplever egentlig ikke begrænsninger, jeg oplever nye muligheder og det godt være jeg ikke gik klart igennem der!
Tak for jeres kommentarer :)
Hvor er det dejligt at læse - ingen mennesker kan udvikler sig hvis man konstant hæmmes af et problem. Først når der tages højde for det så kan udviklingen finde sted. Og hvor er hun ualmindelig smuk din datter :-)
SvarSletNemlig Shabby-Marianne, og jeg tror på hun får så mange flere muligheder, der hvor hun nu kommer hen.
SvarSletOg tak :)