Ude foran min lokale Fakta står en flok. En flok af den slags samfundet har opgivet, og som måske selv er på randen af opgivelse. En flok, der køber deres øl i butikken og muligvis ikke helt støjsvage, står udenfor og konsumerer, mens snakken går.
I går gik det lidt stærkt, måske var der for lang kø, måske ikke tid nok. Nogen glemte at betale og sidenhen er de samme blevet forment adgang til indkøb.
Sådan noget skaber splid. På den ene side står en butikschef, der måske har fået nok, og en gruppe medarbejdere, der skal varetage den uønskede adgang.
På den anden side, står flokken udenfor og føler sig i sin gode ret til at købe. De har jo penge, de vil gerne betale for det de glemte, og de lægger til stadighed deres økonomiske overskud netop her.
Ulovligt kaldte den ene det, da jeg gik forbi. “Det er ulovligt at nægte os adgang.”
Men er det, det?
Har en butikschef i enhver butik ikke ret til at nægte kunder, han finder uegnede, adgang?
Er det en ret at bruge vores penge, hvor vi lyster?
I virkeligheden kender jeg ikke svarene, men jeg tænker butikschefen har retten på sin side. Jeg tænker også, at flokken udenfor endnu engang føler sig tilsidesat og derfor føler deres ret krænket.
Jeg syntes at det er rigtigt flot at konstatere at de udsatte ennu en gang skal kaldes ulovlige ja der er mange problemer når en alkoholiker står og råber dette burde stoppes men når dette så er sagt må man også tænke på hvoffor de står der kunne dette ikke være en tanke værd....
SvarSlet1000 tak for din kommentar Webmaster.
SvarSletJeg havde ikke forventet en kommentar, der er ikke mange, der kommenterer på indlæg af den art, måske fordi det er et lidt farligt felt at bevæge sig ind på.
Jo det er tankevækkende, og ind imellem kan jeg blive rasende på et samfund, der tillader sig, at opgive de små i det store maskineri.