tirsdag den 19. maj 2009

Tyvstjålet


blomster

Inspireret – hedder det vist.

Liselottes blomst passer fint til de indianske striber, som aftenen bød på i stedet for strikkede kanter.

Et par lommer med dekorationer, der undervejs fik mig til at tænke på indsyede indiske spejle på piskesmældsnederdele i min pure ungdom – dengang i 80’erne.

Sammensætningen af de runde former, striberne og farvene får mig til at tænke på min langhårede barndom, hippier og løse gevanter.

Ikke egentlig det, der præger min garderobe mest. Jeg er bedst til ensfarvede stoffer, og kommer sjældent hjem med mønstre, men jeg tror det her kan blive en vinder og drømmer om en hoppende og dansende række blomster langs den nederste kant.

Lidt hippie er der vel over mig, der dengang i 80’erne, da alle andre lyttede til Duran Duran, Madonna og Tøsedrengene hellere satte en plade med The Beatles på… Enten det, eller også er jeg bare håbløst bagud.

blomst-closeup

3 kommentarer:

  1. Det stjæleri tror jeg Liselotte finder helt i orden :-) hvor ser det godt ud :-)
    Tag det på til Blogmødet?

    SvarSlet
  2. Og jeg er en skabshippie, der langsomt springer mere og mere ud... :o)
    Jeg eeeelsker dine farver og striber og blomster (og The Beatles!)

    SvarSlet
  3. Det håber jeg Anne, og tak. Måske er lange nederdele ikke det bedste til bestigning af Møns Klint. På den anden side er jeg håbløst upraktisk i min påklædning - tit :)

    Jubii, Annette, så er jeg ikke alene :)

    SvarSlet