torsdag den 14. maj 2009

Nyt toilet


toilet

For nyligt fik vi skiftet blandingsbatteriet på toilettet, der ikke længere virkede. Da VVS’eren alligevel var her, spurgte jeg om han vidste noget om muligheden for at få skiftet toilettet.

Han kastede et enkelt blik på det og udbrød lettere rædselsslagen: Det er et gammelt et, det skal bare skiftes. Men du må hellere lige tale med dem på kontoret.

I dag kom han igen, med et nyt toilet!
Det gamle virker jo egentlig udemærket, det er bare ikke særlig lækkert og fyldt med så mange års kalkaflejringer at mine ihærdige forsøg ikke har gjort det store for det endelige udseende.

Nu står det der, skinner og er endnu ikke brugt, med et sæde af hårdt plast, der ikke føles som om, det er ved at brase sammen, når man sætter sig på det, eller skal nå vinduet og ikke er så høj.

Det er ren luksus!

2 kommentarer:

  1. Nogle fordele er der ved at bo til leje :-)

    SvarSlet
  2. Helt sikkert Stine, men jeg havde nu ikke regnet med, det ville være så let. Jeg har en fornemmelse af at overskud ikke er det, der tynger mest i boligselskabet her. Min erfaring er, at det ikke er helt let at få udskiftet materiel, så jeg forestillede mig noget i retning af en løssluppen forhammer, i forsøget på at få nyt toilet... Jeg har bare ikke turdet :)

    SvarSlet