Vejret var lækkert da Emilie og jeg i formiddags satte kursen mod Mogenstrup, for at fejre en helt speciel lille fyr, der på mandag fylder 9 år.
Jeg plejer at sy eller strikke, men i år har jeg ikke rigtig haft tid, og Nicklas havde allerede betroet mig at det han allerhelst ville have, var et pokerspil. Det vil han gerne lære at spille.
Som sagt – så gjort, og nu er han den lykkelige ejer af en kuffert fyldt med chips, terninger, kort og heldigvis også reglerne.
Da vi nåede Næstved, ringede jeg for lige at høre om vi skulle vente den halve time, før bussen var klar, eller om vi kunne forvente afhentning. To minutter senere holdt søsteren min, Nicklas og Victoria og ventede på os. De havde været lige rundt om hjørnet – på vej hjem efter endt fodboldkamp.
- Hvor heldig har man lov at være!
De obligatoriske lækre boller, lagkagen og mængder af frugt blev indtaget i solen, på terassen, lige der hvor der bare er varmt og ingen vind. Jeg burde nok have tænkt mig om hjemmefra og fundet solcremen frem – såh.. nu må jeg leve med at være blevet temmelig rød over skuldre og bryst :)
Ungerne havde travlt på trampolinen. Emile havde Zacharias fast monteret på hoften. Aldrig har jeg set så lille et barn være så glad for sin kusine - ingen andre virker. Victoria skulle vise rulleoutfittet frem og Nicklas spille det nye fodboldspil til playstationen.
Imens klarede vi andre verdenssituatuationen og hyggede i solen. Tøserne gik en lang tur med dukkebarnet monteret i klapvognen og som sædvanligt var vi de sidste der, inden solen gik ned, blev kørt til stationen og en tur hjem gennem tiltagende mørke.
mmm en dejlig dag er til ende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar