Jeg har altid opfattet Rødovre som kedeligt og gråt, måske fordi jeg har lukket øjnene og alt for længe oplevet Rødovre som kedeligt og trivielt.
Rødovre er bygget på den fedeste muld, der i tidligere tider gjorde stedet til et eldorado for gartnerier. Måske det er en del af forklaringen på alt det grønne der findes her omkring.
Mellem alt det kedelige beton og asfalt er der masser af træer. Unge og gamle træer, buske og hække mellem hinanden. Suppleret af hegn og en skiltejungle, der næsten kan blive væk i alt det grønne og hvide og lyserøde der for tiden lyser op.
Jo længere tid jeg er her, jo bedre synes jeg om stedet og lige nu i det spirende forår er her næsten smukt, med Vestvolden i baghaven og tæt ved både by og land.
Jeg har aldrig opfattet mig selv som en med grønne fingre, men lige nu spirer et ønske om planter og blomster og grønt i masser af potter og krukker på altanen.
Jeg drømmer om dahlis og Anders snakker om chokoladeblomster. Fridagen i dag skal helt sikkert bruges delvist på en planteskole.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar